Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandes, Georg Morris Cohen, f. 1842, Æsthetiker og Litteraturhistoriker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
B. fandt dog først efterhaanden sig selv. Medens
det centrale i hans Personlighed havde aabenbaret
sig i kraftigt Anlæg i «Kritikker og Portrætter»,
traadte det periferiske stærkt frem i de første
Dele af «Hovedstrømningerne». Det var forstaaelige
at Angriberne holdt sig til det periferiske, og de
havde let nok ved at paavise den Tendens, B. aldrig
havde lagt Skjul paa. Den store psykologiske Kritiker
havde ret boltret sig i det polemisk-negative og
derved skadet Kritikken. Ikke blot var Anlægget af
«Hovedstrømningerne», der opfattedes som en Kamp
mellem Reaktionens og Fremskridtets Aand, polemisk
tilspidset og delvis fortegnet, men Bedømmelsen var
væsentlig bestemt ved polemiske Hensyn. B. vilde give
en sammenlignende psykologisk Litteraturbetragtning
med det Formaal at fremstille de Følelser og
Ideer, der gjennem de i Hovedværkerne givne Typer
give Tiden dens Præg og afsløre dens Psykologi,
og hans omfattende og prompte Viden gjorde ham
det muligt at finde og fremstille den genetiske
Sammenhæng mellem det beslægtede og belyse Typerne
ved Sammenstillinger og Sammenligninger, der naa
ind til fine Nuancer. Men i de første Bind traadte
Hensynet til den kunstneriske Frembringer tilbage
for Følelsernes og Ideernes almindelige Bevægelse,
og Vurderingen med dens Fordeling af Lys og Skygge
bestemtes ud fra det radikale Syn paa Frihed og
Fremskridt, Samfundsliv, Religion og Politik,
B. selv hyldede, og det gjaldt for ham om gjennem
Fremstillingen af de fremmede Forfattere at ramme
vore hjemlige Forhold. «Opfattelsen af Poesi og
Kunst var», som B. aabent indrømmer, «betinget ved
Tendensen.» Først da B. fra Værkets Typer førtes til
Forfatterens Type, og det blev hans Opgave psykologisk
at forstaa, hvorledes Forfatterens Produktion fremgik
af hans Liv, fandt han fuldt ud sig selv. Dette nye
æsthetisk-psykologiske Synspunkt traadte allerede
tydelig frem i Fremstillingen af Byron («Naturalismen
i England»), viste sig slaaende i «Søren Kierkegaard»,
til Dels i de fortrinlige psykologiske Analyser
i «Danske Digtere», i den fra svensk Side stærkt
kritiserede «Esaias Tegner» og i «Den romantiske
Skole i Frankrig». Nye Udgaver af de første Bind af
«Hovedstrømninger» bleve reviderede fra dette nye
Standpunkt, der ogsaa indvirkede paa B.s Opfattelse
af Poesien overhovedet. Det er dette nye Synspunkt,
der giver B.s Karakterbilleder deres fængslende
Tiltrækning og stiller «Hovedstrømningerne» som et
Hovedværk i dansk Litteratur, ligesom det ogsaa ved
talrige Oversættelser har vundet sig en Hædersplads i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
