Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandes, Georg Morris Cohen, f. 1842, Æsthetiker og Litteraturhistoriker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Goethe og Danmark), netop de, der ved skarpsindig
Analyse, fin og kjærlig Forstaaelse og aandfulde
Sammenligninger altid ville staa som noget af det
værdifuldeste, dansk Litteraturkritik ejer, ligesom
de ogsaa ere mere objektive end de tilsvarende
Fremstillinger af de unge: J. P. Jacobsen, Drachmann,
E. Brandes, Schandorph, Skram (i «Det moderne
Gjennembruds Mænd»).
Størst Betydning har B. imidlertid ved i Norden at
have indført en ny litterær-kritisk Methode. Medens
J. L. Heiberg havde været et Mønster paa den
æsthetisk-formelt-tekniske Kritik, der, efter
begrebsmæssig at have deduceret Digtarterne ud
af Poesiens Idé, bedømmer Kunstværket efter, om
det svarer til sin Kunstarts Begreb eller ikke,
indførte B. den psykologisk-kritiske Methode, der
gjennem Værket søger tilbage til Forstaaelsen
af den kunstneriske Individualitet. B. var
med Hensyn til denne Methode paavirket af
Taine og Ste. Beuve, men han har omformet den
ejendommelig og selvstændig. Medens Taine i sin
historisk-psykologiske Litteraturbehandling søger
tilbage til Samfundstilstande, Folk og Race, og
Ste. Beuve saa ensidig opsøger Frembringeren, at hans
Kritik opløses i Psykologi, ser B. ligelig paa Værket
og Frembringeren for æsthetisk-psykologisk at forstaa
begge og Forholdet mellem dem. Hans herskende Evne
er Blikket for det individuelt-psykologiske, men han
søger ikke blot psykologisk at forstaa Forfatteren
som Menneske, men ogsaa æsthetisk som Kunstner. I
det han for at forstaa Værket søger tilbage til
den frembringende Personlighed, belyser han ogsaa
denne ved dens Sammenhæng med Tidens Aand, herskende
Følelser, Livsanskuelser, Interesser og Ideer, opsøger
det typiske i Forfatteren og i hans Karakterer og
benytter overalt til Belysning den sammenlignende
Methode. Med smidig og omfattende Sympathi, med
skarpt Blik for Sammenhængen mellem Personligheden og
Værket opklarer han den ejendommelige Brydning mellem
Forfatteren og hans Stof, som den viser sig i Valg af
Æmne, i Typer og Typiseren, i Indholdets Udprægning
i Form, Stil osv. Denne Kritik er dels Videnskab,
thi hvor meget en saadan Kritik efter sin Natur end
maa løbe Fare for at blive subjektiv, er her dog
noget, der lader sig konstatere og kontrollere,
dels Kunst, thi ingen Videnskab alene finder
Vejen til en sammensat menneskelig Aand, – det er
psykologisk-æsthetisk Videnskab, der for at haandteres
med Frihed og Sikkerhed kræver en lykkelig Forening
af en Psykolog, en Kritiker og noget af en Digter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
