Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe, Tyge, 1546-1601, Astronom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Mangel paa tilstrækkelig Understøttelse for
sine Studier. Selv skrev T. B. ogsaa til Kongen,
og efter en Slags Undskyldning for sin Bortrejse
mindede han om, hvad der i Fortiden var lovet ham,
og anholdt om Kongens Gunst, da han helst saa,
at Fædrelandet nød godt af den Ære, som hans
videnskabelige Virksomhed kunde kaste over det,
forudsat at dette kunde ske «med lidelige Vilkaar og
uden hans Skade». Da det imidlertid varede længe,
inden der indløb Svar, og da han vel ogsaa tvivlede
om, at det vilde blive gunstigt, saa havde han
samtidig Blikket vendt andensteds hen. Saaledes
gjorde han Skridt for at vinde Understøttelse af den
svensk-polske Konge, Sigismund, og for at faa en Ø
ved Diinas eller Weichselens Munding til Anlæg af et
nyt Uranieborg. Da Pesten i Efteraaret 1597 gjorde
Opholdet i Rostock uhyggeligt for ham, begav han sig
efter Indbydelse fra den lærde Henrik Rantzau med alt
sit til dennes Slot Wandesborg ved Hamborg. Her modtog
han Christian IV’s Svar, der var i høj Grad afvisende,
da Kongen, fortørnet over den Selvfølelse og Mangel
paa Underdanighed, som han mente at spore i T. B.s
Brev, lod ham høre, hvor lidet hans Undskyldning
betydede, da han var dragen bort uden Kongens Vidende
og Vilje. I strænge Ord foreholdtes det ham, hvor
egenraadig han havde handlet med sin Forlening Hven,
hvor hans hensynsløse Adfærd havde givet Anledning til
Bøndernes bitre Klagemaal. Hans egen Klage over, at
han havde maattet sælge sit Arvegods for at holde sine
Instrumenter ved lige, afvistes med den Bemærkning, at
han efter sin Udrejse af Landet havde tilbudt fremmede
Herrer og Fyrster mange Tusende Daler til Laans,
«sine Børn til bedste og ikke Riget til nogen Ære
eller Kunsten til Forfremmelse». Det var Kongen imod,
at han betlede om Hjælp og Ansættelse hos fremmede
Fyrster, som om Danmark ikke formaaede at sørge for
ham. Vilde han tjene som en Mathematicus og gjøre det,
han burde gjøre, da skulde han først tilbyde Kongen
sin Tjeneste og bede derom, «som en Tjener bør at
gjøre», og ikke stille Fordringer. Først naar det
skete, vilde Kongen erklære sig derpaa.
Under Indtrykket af dette strænge Brev, der ikke
indeholdt nogen som helst Hentydning til T. B.s
Fortjenester eller den Glans, hans videnskabelige
Arbejder havde kastet over Fædrelandet, var det, at
han skrev sit bekjendte latinske Digt (smukt gjengivet
paa Dansk af J. L. Heiberg), hvori han foreholdt sit
Fædreland den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
