- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
614

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe, Tyge, 1546-1601, Astronom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1588) skaffet T. B. en kongelig Gave paa 6000
Rdl. til Betaling af den Gjæld, han ved sine
Bygningsarbejder havde paadraget sig, og senere havde
det givet ham et af hele Rigsraadet stadfæstet Tilsagn
om, at man af yderste Evne vilde hjælpe til, at hans
Bygninger og Instrumenter skulde holdes ved lige paa
Statens Bekostning, og at man vilde formaa Kongen til,
naar han blev myndig, at stifte nogen vis Rente og
Indkomst til den astronomiske Kunsts Fortsættelse
og Vedligeholdelse paa Hven; men der var dog Tegn,
der tydede paa, at T. B. ikke var ret tilfreds. Da
Niels Kaas døde 1594, faldt hans bedste Støtte. Kort
efter maatte han paa Grund af Pengemangel afhænde sin
Andel i Fædrenegaarden Knudstrup til Broderen Steen
B. Kun Retten til fremdeles, som forhen, at skrive
sig «til Knudstrup» forbeholdt han sig. Samtidig
indtraf en Begivenhed i T. B.s Hjem, der voldte
den stolte og irritable Mand en stærk Ærgrelse,
i det den Forlovelse, der var sluttet mellem hans
ældste Datter, Magdalene, og en af hans tidligere
Medarbejdere, Dr. Gellius Sascerides, opløstes,
uden at det lykkedes T. B. at faa den Oprejsning,
han ønskede. Da nu dertil kom, at man ikke længere
viste sig tilbøjelig til at se igjennem Fingre med den
Maade, hvorpaa han handlede med sine Forleninger,
og da flere af hans Indkomster bleve ham berøvede,
ikke at tale om, at Christian IV, efter selv at have
overtaget Regeringen med Christian Friis til Borreby
som Kansler, ikke viste sig villig til at stadfæste
Rigsraadets ovennævnte Løfte, og da endelig Kejser
Rudolfs Vicekansler, J. Curtius, under et Besøg hos
T. B. paa Hven havde givet ham Haab om, at Kejseren
vilde tage sig af ham, saa bestemte han sig 1597 til
at forlade det ham forhen saa kjære Uranieborg.

Han tog først Bolig i en Gaard, han havde i
Farvergade i Kjøbenhavn (hvor nu Vartov er); men da
Fortrædelighederne ogsaa fulgte ham her, fragtede
han et Skib til at overføre ham selv med Familie og
de af hans Studenter og Tyende, som vare villige til
at følge med, samt hans Bohave, Instrumenter, Bøger,
Haandskrifter og Bogtrykkeri til Rostock. Her var det
hans Agt at tøve i nogen Tid for at se, om man ikke i
hans Fædreland vilde betænke sig og kalde ham tilbage
under Saadanne Vilkaar, som kunde tilfredsstille
ham. Han fik Hertug Ulrik af Meklenborg til at skrive
til sin Dattersøn, Kong Christian IV, og forestille
ham, hvor stort et Tab, det vilde være for Danmark,
om den udmærkede Astronom, hvis Lige næppe skulde
findes, maatte vende Fædrelandet Ryggen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0616.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free