- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
608

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe, Tyge, 1546-1601, Astronom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

deres Studier ved Kjøbenhavns Universitet; men
saa snart de fandtes nogenlunde skikkede dertil,
sendtes de enkeltvis eller flere i Følge udenlands
med en Hovmester. I Begyndelsen af 1562 lod Jørgen
B. sin Plejesøn da tiltræde en Studierejse til
Tyskland. Hans Ledsager var den siden saa bekjendte
Anders Sørensen Vedel, med hvem han drog til
Leipzig. Plejefaderens Ønske var, at T. B. skulde
uddannes til Statstjenesten, og han havde instrueret
Hovmesteren i denne Retning; men T. B.s Lyst var de
mathematiske Videnskaber, særlig Astronomien. Herved
fremkaldtes i Begyndelsen visse Rivninger mellem den
unge Gransker og hans samvittighedsfulde Mentor; men
T. B. sejrede. De Penge, hans Plejefader forsynede
ham med, anvendte han til Indkjøb af Hjælpemidler
til sit Studium, særlig en lille Himmelglobus, og om
Natten, naar alt hvilede, medens Himlens Stjærner
talte, stod han op af sin Seng, fremtog sine Bøger
og Instrumenter og betragtede med Henrykkelse den
stjærneklare Hvælving. Ved at sammenligne Stjærnerne
over ham med dem, der vare aftegnede paa Kuglen, blev
han efterhaanden som hjemme blandt de Stjærnebilleder,
der viste sig for hans Øje. Herfra skred han videre,
og skjønt de Hjælpemidler, han besad til Anstilling
af Observationer, vare i høj Grad ufuldkomne, lykkedes
det ham dog at finde adskillige Fejl i de da brugelige
astronomiske Haandbøger, og dette opmuntrede ham til
at skride videre frem ad den heldig betraadte Bane,
da han saa, at her var en Opgave for ham at løse,
og at der trængtes til nøjagtigere Iagttagelser end
dem, man hidtil besad. Fra Aaret 1563 begyndte hans
Observationer, som han siden med faa Afbrydelser
fortsatte, saa længe han levede, og som have givet
ham Adkomst til den beundrende Ihukommelse, som
er bleven ham til Del. Der er en egen Ynde ved
de første friske Drag af Videnskabens Væld, alle
Sjælens Evner stille sig villig til Raadighed;
det er ikke tungt at arbejde, thi Lysten driver
Værket. Lyset vælder frem, og enhver ny Iagttagelse
fylder Hjærtet med Glæde. For enhver Vanskelighed,
der besejres, bliver Haabet fastere, og Fremtiden
faar en lysere Tone. De Besværligheder, som Mangel
paa Anerkjendelse eller Medbejleres Misundelse
mangen Gang lægger i Vejen for den fremadskridende
Videnskabsmand, kjendes endnu ikke, og Opdagerglæden
giver Erstatning for alle Savn. T. B. var endnu paa
dette første lykkelige Stadium af sin Bane; senere
skulde han lære Bitterhederne at kjende.

Efter et treaarigt Ophold i Leipzig kom T. B., ledsaget af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0610.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free