Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe, Tyge, 1546-1601, Astronom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et barnløst Ægteskab med Fru Inger Oxe, havde han
betinget sig, at hvis Broderen fik en Søn, skulde
denne overgives ham til Opfostring. De ejendommelige
Forhold ved T. B.s Fødsel have maaske bevirket, at
Forældrene ikke kunde overvinde sig til frivillig at
give Sønnen fra sig. Jørgen B. holdt sig imidlertid
til Aftalen og fik ved List Barnet i sin Magt og
beholdt det siden som sin Søn, hvori Forældrene
da ogsaa fandt sig. Faa Jørgen B.s Herregaard,
Tostrup i Skaane, Slægtens gamle Stamsæde, voxede
T. B. da op. Men det er næppe uden Føje, at man har
gjort opmærksom paa, at det maaske vilde have været
gavnligere for ham, hvis han var bleven opdraget
hjemme; thi iblandt sine mange Søskende vilde han
vel have fundet mindre Lejlighed til at udvikle det
Stivsind, som han senere ikke sjælden lagde for Dagen,
og som hans Plejeforældre næppe tilstrækkelig have
modvirket, medens det endnu var Tid, for ikke derved
at give Anledning til Klage over Strænghed.
Faderen havde ønsket, at T. B. skulde blive Krigsmand;
men Farbroderen, der bemærkede hans fortrinlige
Evner og Lærelyst, bestemte sig til at lade ham faa
en lærd Opdragelse. Han fik en Hovmester, som lærte
ham Latin, hvilket Sprog han nemmede med stor Lethed
og allerede tidlig tilegnede sig saa stor Færdighed
i, at det blev som hans andet Modersmaal. At skrive
latinske Vers var den Gang Dannelsens Blomst, og
da T. B. af Naturen havde ikke ringe poetisk Anlæg,
blev han en Mester i denne Kunst. Naar noget i hans
senere Liv bevægede hans Sjæl, gav han stadig sine
Følelser Luft i latinske Vers.
Allerede 13 Aar gammel (1559) ansaas han for moden
til at fortsætte sine Studier ved Universitetet. Her
var det ikke blot Professorernes Forelæsninger, der
fængslede hans Opmærksomhed; han vendte ogsaa sit
Blik udad, i det enhver mærkelig Naturbegivenhed
tildrog sig hans Opmærksomhed i den Grad, at han
begyndte at gjøre Optegnelser derom. Særlig vakte
en betydelig Solformørkelse, der indtraf 1560, hans
Interesse for Astronomien. Den Omstændighed, at den
allerede længe i Forvejen var forudsagt, viste ham,
hvor nøje man kjendte Himmellegemernes Bevægelser,
og Beundringen over denne Videnskab bragte ham til
ved Hjælp af nogle astronomiske Skrifter, saa godt
det lod sig gjøre, paa egen Haand at sætte sig ind
i de Grunde, hvorpaa disse Beregninger støttede sig,
og de Methoder, hvorefter de udførtes.
Paa hin Tid fuldendte unge Adelsmænd saa godt som aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
