Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bournonville, Antoine Auguste, 1805-79, Balletmester og Balletkomponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Moskov» (1876). Det er en Virksomhed, der omfatter
52 Balletter med 102 Akter, der ere opførte langt over
2000 Gange, og hertil høre Apotheoserne for berømte
Mænd samt Danse og Arrangements til 6 Skuespil og
51 Operaer og Syngestykker foruden 32 forskjellige
Karakterdanse og særskilte «Pas».
Da B.s 18aarige Kontrakt med det kgl. Theater var
udløben i 1848, fornyede han den igjen paa 7 Aar,
men holdt samtidig op med at betræde Bræderne. Han
dansede sidste Gang paa Theatret 31. Marts 1848 som
Valdemar i Balletten af samme Navn og fik i 1854
Titel af Hofballetmester. Han var derpaa fra Juli
1855 et Aar Balletmester i Wien, hvor han havde at
kæmpe med megen Modstand, drog atter tilbage til det
kgl. Theater i Kjøbenhavn, styrede i de 3 Sæsoner
1861-64 det kgl. Theater i Stockholm som Intendant for
Scenen og fik derefter igjen Ansættelse ved Theatret
i Kjøbenhavn, hvorfra han endelig ved Udgangen af
Sæsonen 1876-77 for bestandig trak sig tilbage til
Privatlivet.
Dette er i store Træk de vigtigste Begivenheder i B.s
Liv tillige med en Oversigt over hans Virksomhed som
Balletkomponist. Men der er flere andre Retninger, i
hvilke han har været en fremragende Personlighed. Som
Danser har han karakteriseret sig selv med følgende
Ord: «Der gives Dansere, der hver for sig besidde
større Aplomb, Elevation og Pirouetfærdighed,
der udføre Karakterdanse med en højere Grad af
Ejendommelighed, men næppe nogen, der forenede flere
af Dansens Egenskaber og besad en større Mangfoldighed
end netop jeg. Jeg dansede med mandigt Liv, mit Lune
og min Energi have paa alle Theatre gjort det samme
Indtryk. Jeg stemte Tilskuerne til Glæde, og inden
de beundrede mig, maatte de holde af mig.» Holde af
ham! Det var netop det, man maatte. B. var fremfor alt
Karakterdanser, hans eget Jeg smeltede fuldstændig
sammen med den Karakter, han skulde fremstille,
han gik helt op i Dansen, den ikke alene fyldte,
men henrev og begejstrede ham, saa at hans Varme og
Ildfuldhed umærkelig over Lamperækken bemægtigede
sig Tilskueren. «Den lille Satan!» udbrød en Aften
Adolphe Nourrit i Paris ved at se ham danse; «om saa
Huset brændte over Hovedet paa os, vilde han dog ikke
forlade Scenen, førend han havde sluttet sine Pas
indtil den sidste Entrechat.» Oehlenschläger sagde
om hans Dans: «Han taler!» Den ridderlige Konges
Solo i «Valdemar», Alonzos glødende, ildfulde Dans i
«Toreadoren», og den kjække, overmodige Slaaen Hælene
sammen i «Polka militaire» ere Exempler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
