Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bournonville, Antoine Auguste, 1805-79, Balletmester og Balletkomponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Balletkomponist rodfæstet, og dog var det
først fra dette Øjeblik, han skabte sine bedste
koreografiske Digtninger. Efter «Faust» fulgte
«Veteranen eller det gjæstfrie Tag» (1833), «Nina»
(1834) og «Tyrolerne» (1835), indtil Aaret 1835
endelig bragte hans historiske Ballet « Valdemar»,
der endnu den Dag i Dag hævder sin Plads paa
Nationalscenens Repertoire. Dernæst kom «Sylfiden»
(1836), «Don Quichote ved Camachos Bryllup» (1837),
«Herthas Offer» (1838), «Festen i Albano» (1839),
Forspillet «Fædrelandets Muser» (1840) og derpaa i
1840 «Toreadoren», som atter betegner et Vendepunkt
i B.s Liv.
Havde han ogsaa danset meget i disse Aar, saa havde
det sandelig ikke altid været paa Roser. Misundelse,
Nid og Standshovmod høre hjemme paa vort som paa
ethvert Theater; B. fik det at føle ikke en, men
mange Gange. I 1829 fandt en Del Skuespillere med
N. P. Nielsen i Spidsen det saaledes i højeste Grad
upassende, at J. L. Heiberg havde tildelt B. – en
Danser! – en lille Romance og et Par Replikker som
Giovanni i Festskuespillet «Prinsesse Isabella»,
og i 1838 udhyssedes B., fordi han ved Sahlertz’
Aftenunderholdning dristede sig til at synge
et Par franske Romancer. Det var mere, end de
kgl. privilegerede Aktører kunde taale. Men saa kom
den bekjendte Aften i Theatret 14. Marts 1841, da
B. under Opførelsen af «Toreadoren», hvor nogle lejede
Avindsmænd hilsede ham med Hyssen og Piben, spurgte
op til Kongelogen: «Hvad befaler Deres Majestæt,
at jeg skal gjøre?» og da Christian VIII svarede:
«Bliv ved!» - B. skrev sit Andragende om Afsked og
vilde strax forlade Kjøbenhavn, men i Steden for fik
han Stuearrest, og da den endelig hævedes, gaves der
ham et halvt Aars Permission, dog uden Gage. Rejsen
gik til Italien, og da han vendte tilbage, medbragte
han fra Sydens solrige Jorbund den vidunderlig skjønne
Blomst «Napoli», den Balletdigtning, hvori hans Geni
maaske rigest har udfoldet sig. Fra nu af skabte
han en Række Balletter, hvori han dels oprullede
poetiske, stemningsfulde Billeder fra de Lande,
han paa sine forskjellige Udenlandsrejser besøgte,
dels skildrede Livet i Hedenold og svundne Tider,
i det han hentede sit Stof fra selve Edda og fra
Kæmpeviserne. Blandt disse Balletter fortjene særlig
at fremhæves: «Bellman» (1844), «Konservatoriet»
(1849), «Kermessen i Brugge» (1851), «Brudefærden i
Hardanger» (1853), «Et Folkesagn» (1854), «Fjærnt fra
Danmark» (1860), «Valkyrien» (1861), «Thrymskviden»
(1868), «Livjægerne paa Amager» (1871) og «Fra Sibirien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
