Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bornemann, Henrik, 1646-1710, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Historie, der ogsaa fik Betydning for B., for
saa vidt som han fra sit Standpunkt maatte stille
sig i Modsætning til de pietistiske Bevægelser,
der naaede her ind fra Tyskland. I Begyndelsen
spores de nærmest paa rent praktiske Omraader
som filanthropiske Bestræbelser for at fremme
Almuens Oplysning og ophjælpe Fattigplejen, og
disse Bestræbelser understøttede han efter bedste
Evne. Men han var for pedantisk til at kunne
indlade sig paa noget Foretagende, der i mindste
Maade kunde forrykke de bestaaende statskirkelige
Forhold. Selv Spørgsmaalet om Hedningemissionen
afviste han som Sværmeri. Frederik IV havde lige
fra sine første Regeringsaar af haft et aabent Øje
for denne Sags Betydning, og da han, understøttet
af sin Hofpræst, F. J. Lütkens, arbejdede paa at
fremme Missionen i Trankebar, lod han denne opfordre
B. til at udpege nogle unge Mænd, der kunde sendes
ud som Missionærer. Men Sjællands Biskop afviste
haardnakket denne Opfordring og bidrog derved selv
til at bane Vejen for Pietismen. Lütkens henvendte
sig til de pietistiske Professorer i Halle, og disse
sendte to unge Mænd, H. Plütschau og B. Ziegenbalch,
til Kjøbenhavn. 1705 fik B. Befaling til at ordinere
«disse Sværmere». Allerede samme Aar maatte han søge
Kongens Tilladelse til at lade foretage Undersøgelse
angaaende gudelige Forsamlinger, der holdtes hos
to kjøbenhavnske Borgere. Husandagten lededes af
tyske Studenter, der tillige udbredte pietistiske
Skrifter. I sine Bestræbelser for at standse disse
Udskejelser understøttedes han dog af Lütkens,
og efter deres Forslag udgik Forordningen af
2. Okt. 1706, som forbød alle Forsamlinger i Husene
af særsindede Personer, «der føre en egen Lære, som
ikke stemmer med Bibelen og den rene augsburgske
Konfession». Dermed var Bevægelsen foreløbig trængt
tilbage, og B. døde, inden Pietismen fik Overtaget. –
Han havde 1672 ægtet Susanne Worm, Datter af den
berømte Ole W. Hun døde 1674. Aaret efter giftede han
sig med Anne Würger, Datter af H. W., der havde været
Christian IV’s og Frederik III’s Agent i Lybek. Hun
var den Gang Enke efter Præsten H. Buck ved Petri
Kirke og døde 1698. B. døde 31. Dec. 1710 og bortgav
i sit Testamente 3300 Rdl. i Legater. Hans Samtid
nævner ham som en fremragende Taler. Iblandt hans
Skrifter maa fremhæves «Salvingsakten ved Frederik
IV’s og Dronning Louises Kroning», et stort Pragtværk
i Folio, som han udgav 1702. Hans Taler ved denne Fest
udmærke sig ved en sjælden Højhed og Kraft. B. var
for lange Tider den sidste sjællandske Biskop, der
bar Skjæg. Han plejede sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
