Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bornemann, Henrik, 1646-1710, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sognepræst ved Frue Kirke, Stiftsprovst og Provst
over Sokkelund Herred og deltog derefter fra 1682
af i Forarbejderne til det nye Kirkeritual. 1683
udnævntes han til Biskop over Aalborg Stift og blev
s. A. Dr. theol. per bullam. Han hørte til den gamle,
stive orthodoxe Skole og viste sig meget nidkjær
i at hævde sin gejstlige Værdighed baade over for
Stiftsøvrigheden og over for Præsterne. I øvrigt
søgte han at forbedre Katekisationen i Skolerne og
udarbejdede selv en Katekismusforklaring for Degne
og Skoleholdere. 14. Okt. 1693 blev han udnævnt til
Biskop over Sjællands Stift og skjænkede, førend han
forlod Aalborg, betydelige Legater til Byens Kirker,
Skoler og fattige. Kort efter at han havde tiltraadt
sit nye Embede, indvikledes han i en forargelig Strid
med den theologiske Professor H. Vandal. Denne, der
følte sig tilsidesat ved Bispevalget, anklagede B. for
at føre Vranglære i sin Katekismusforklaring. Skjønt
Vandal vistnok havde Ret, kunde B. dog med Føje
beklage sig over den Hadefuldhed, hvormed hans
Modstander forfulgte ham. Men han selv førte dog
Striden paa en lidet sømmelig Maade og optraadte
med en utilbørlig Hidsighed. Vandal maatte efter et
Par Aars Forløb afgjøre Sagen med en Undskyldning,
der var saa meget mere nødvendig, som disse to Mænd
efter deres Embedsstilling ofte nødtes til at arbejde
sammen i forskjellige gejstlige Sager. Saaledes havde
de begge Sæde i den Kommission, der 1698 bragte den
Kingoske Salmebogssag til endelig Afslutning. B. havde
i det hele taget Nød med at styre sin skarpe Tunge
og beredte sig derfor ogsaa ofte vel fortjente
Ydmygelser. Ligesom han en Gang i Stridens Hede
havde sagt til Vandal: «Gud skal dømme eder, at I
skal have Uro i eders Dødsstund, og, sand for Gud,
I skal brænde derfor i Helvedes Afgrund. Jeg skal paa
mine Knæ bede Gud, at I skal aldrig faa nogen Kirke
eller noget Stift at forestaa», saaledes sagde han
paa et Landemode i Roskilde til en Provst, der havde
udtalt sig vel dristig: «Jeg skal ikke lade af, før
jeg ser jert Hoved sidde paa en Stage». Men Provsten
blev ham ikke Svar skyldig. Han mindede ham kun om,
at han gjorde bedst i at lade Hovedet sidde paa
den Stage, hvorpaa Gud havde sat det. I Modsætning
til denne ubændige Hidsighed maa det dog fremhæves,
at B. var. ualmindelig godgjørende, især over for
fattige Studenter.
1699 holdt han en latinsk Ligprædiken over Christian
V, og Aaret efter salvede han Frederik IV og Dronning
Louise. Med dette Kongeskifte begyndte et nyt Afsnit
i den danske Kirkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
