Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bissen, Herman Vilhelm, 1798-1868, Billedhugger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der to Aar efter fulgtes af Høyens, den frodigste
Væxt. Hans seneste monumentale Arbejder, et Par
staaende Figurer af Frederik VII (udførte til Kjøge,
Odense, Frederiksborg) vare ikke betydelige; og ved
Frederik VII’s Rytterstatue, som afsløredes 1873,
var der en paaviselig Fejl i Kompositionen, som vakte
mere Opmærksomhed end dennes ypperlige Sider. Der
taltes hyppig om B. i en Tonart, som om Nationens
Tillid til ham væsentlig havde været pustet op af
hans Venner og Partigængere, og som om Fejltagelsen
nu endelig var opdaget. Sligt kan alene finde Sted,
hvor den kunstneriske Dannelse og Mening i Nationen
er en lille Baad uden Ballast, et Bytte for enhver
Kastevind.
Medens man kivedes, undertiden lidenskabelig nok,
om B., bevarede han selv lige til sin Død sin
uafhængige og mandige Holdning, sit beskedne og
jævnmodige Sind. Han kunde ved Lejlighed give et
djærvt Svar, og han kunde blive vred, saa at han blev
rød i Panden, og Øjnene lynede under sænkede Bryn;
men Tordenvejret trak hurtig over; hans Grundtone
var mild og hans hele Færd i høj Grad frisindet
mod andre. Hans Tænkemaade havde faaet sit Præg af
hans ædle Kunst og især af hans Ungdomskjærlighed
til Antiken. Han elskede og respekterede det nøgne
Menneske, Mennesket i Mennesket, men havde kun liden
Respekt tilovers for Rangs- og Standsforskjelle. Hans
kunstneriske og psykologiske Blik var skarpt nok til
at gjennemskue Skallen og trænge ind til Kjærnen,
og alt, hvad der hed Mode og Konveniens, endsige
Snørliv og Flitter, ringeagtede han. For sit eget
Vedkommende var han ogsaa i høj Grad bramfri og
ligefrem og ubekymret for ydre Æresbevisninger;
ja endog sin vel erhvervede kunstneriske Anseelse
bar han kun lidet til Skue. Ligesom Thorvaldsen
var han ganske fordomsfri med Hensyn til religiøse
Meningsforskjelle, derimod langt fra indifferent i
politisk Henseende. Naar han, uden egentlig at tage
Del i Politik, sluttede sig til den national-liberale
Retning, var det af de bedste Grunde: Kravet til
borgerlig og individuel Frihed havde dyb Rod i hans
Karakter, ligesom Nationalfølelsen i hans personlige
Liv.
Dog var hans Hu delt imellem Norden og Syden. Fra
sit tidligste Ophold i Italien, da han i Selskab
med Freund 1827 gjorde en herlig Fodvandring i
Syditalien og paa Sicilien, havde han fattet en
levende Kjærlighed til dette Land, og lige til sin
Alderdom droges han idelig der ned af sin Længsel. Ja,
ikke mange Aar før sin Død omgikkes han endnu med
Tanken om at kjøbe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
