Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bissen, Herman Vilhelm, 1798-1868, Billedhugger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kapitel af hans Kunstnerbiografi, men som er
vanskeligt at oplyse. For Jerichaus Beundrere stillede
det sig saaledes, at B. i Følge sit Forhold til det
toneangivende Parti i Danmark og sit nøje personlige
Venskab med Høyen, den ypperste, eller rettere eneste,
Avtoritet i den kunstneriske Kritik, havde faaet et
uberettiget Monopol paa alle monumentale Arbejder,
til Skade for den frie kunstneriske Virksomhed
i et saa lille Land som Danmark. I Henhold hertil
dreves der især fra Jerichaus Hustrus, den bekjendte
Malerindes, Side en ivrig privat Agitation. Og ikke
ganske uden Føje: selv om man vilde se Sagen alene
fra B.s Side, kunde man vel komme til det Resultat,
at hans egen Kunst kunde have haft bedre af mere Ro
og en strængere Begrænsning, og at der var læsset
noget mere paa den, end den med indre kunstnerisk
Adkomst kunde bære. Saaledes var B. stillet mellem
koldt og varmt. Fra den anden Side, navnlig Høyens,
fandt han en Tilslutning, der var saa ubetinget som
muligt. Intet kunde bringe Høyen i Harnisk som endog
en beskeden Ytring af Kritik over B.s Kunst. Høyen
elskede og beundrede virkelig denne jævnaldrende
Ungdomsven fremfor alle samtidige og saa i hans
Virksomhed sine egne inderste Begreber om Kunsten
fyldestgjorte.
Var denne Beundring end noget partisk, maa det dog
sikkert indrømmes, at B. virkelig fremfor alle var sin
Tids Mand for denne Slags Opgaver. Og det allermest i
Sammenligning med Jerichau. Thi hvilke Fortrin denne
end ellers kunde have – en finere lyrisk Stemning
og, i sin bedste Tid, en mere gjennemarbejdet og
beaandet legemlig Form –, saa manglede han næsten
aldeles en Evne, som B. havde i den højeste Grad,
og som man kunde kalde Karaktersans (sammenlign
f. Ex. B.s Moses med Jerichaus David, eller B.s
H. C. Ørsted med Jerichaus). B., som selv var en
med faste og klare Konturer tegnet Karakter, havde
ogsaa Blik for Karakteren i alle Retninger, baade
for Personens kraftige indre Sammenhæng og for dens
individuelle Særpræg. Og det var netop denne Evne,
som der her var Brug for, saaledes som de monumentale
Opgaver stilledes, ikke alene i Danmark, men i hele
det samtidige Evropa.
Da B. døde 10. Marts 1868, henregnedes han visselig
til Danmarks anseteste Mænd. Akademiet fejrede i
Kongeparrets Nærværelse en Sørgefest, ved hvilken
Høyens bevægede Ord til Kunstnerens Minde gjorde et
dybt Indtryk. Ikke des mindre voxede Kritikken imod
ham i hans senere Aar, og især efter hans Død,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
