Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beseler, Wilhelm Hartwig, 1806-84, slesvig-holstensk Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stænderne Forslag om Haderslev Amts Indlemmelse i
Nørrejylland, mod at de danske Dele af Før og Sild
forenes med Slesvig. Meningen med dette paa Skrømt
stillede Forslag var dels at antyde, at af Slesvig
var kun Haderslev Amt dansk, medens Danskheden
den Gang i Virkeligheden strakte sig langt syd for
Flensborg og helt ned til Husum, dels at fremkalde
Modstand mod Fraskillelsen fra det øvrige Slesvig,
hvilket da skulde benyttes som et Bevis for, at ogsaa
den danske Befolkning i Slesvig var fjendtligsindet
mod Danmark. De talrige Protester fra Haderslev Amt
anførtes som Paaskud til, at Forslaget ikke kom til
Forhandling; men den hele Komedie var et forud aftalt
Spil. Ved den slesvigske Sangerfest 23.-25. Juli 1844,
hvor den nye slesvig-holstenske Fane første Gang
udfoldedes, opfordrede han til «Kamp for Sandhed,
for Folkets Ret og Frihed». 1844 gjenvalgt i Tønder
til Stænderdeputeret blev han 21. Okt. 1846 den
6. Stænderforsamlings Præsident. Allerede de i det
første Møde fremsatte Forslag af Esmarch om at skille
Hertugdømmernes Finanser og Hærvæsen fra Kongerigets,
af Gülich om Carl Moltkes Afskedigelse, af Tiedemann
om Tilbagetagelsen af det aabne Brev af 8. Juli 1846
og af A. Hansen (Læk) om Slesvigs Indlemmelse i det
tyske Forbund, uden at Præsidenten modsatte sig deres
Fremme, karakterisere hans Ledelse af de følgende
Forhandlinger, der da ogsaa førte til Forsamlingens
Opløsning ved kgl. aabent Brev af 14. Dec. 1846. Da
B. atter Aaret efter valgtes til Stænderdeputeret,
nægtede Regeringen ham, nærmest paa Grund af hans
ophidsende Taler paa Folkeforsamlingerne i Neumünster
og Ditmarsken, Ret til at modtage Valget, hvorefter
han nedlagde sine Bestallinger, men ved en af Jacob
Grimm foranstaltet Indsamling støttedes han i sin
fortsatte agitatoriske Virksomhed. I Efteraaret
1847 lagde han med F. Reventlow hemmelige Planer
til en væbnet Opstand, og da Kong Christian VIII
døde 20. Jan. 1848, traadte B. stærkt frem i
Forgrunden. Paa Stændermødet i Rensborg 18. Marts
valgtes F. Reventlow, B. og Bargum til Bevægelsens
Ledere, og da Efterretningen om Ministeriets Afgang
23. Marts naaede Slesvig, ilede B. til Kiel, og den
paafølgende Nat indtraadte han tillige med Prinsen
af Noer, F. Reventlow, M. T. Schmidt (og Bargum)
i den provisoriske Regering, i hvilken han var
Sjælen, indtil den fratraadte 19. Okt. 1848. Samme
Efteraar valgtes B. i Rensborg til Medlem af
Nationalforsamlingen i Frankfurt, hvor han i Nov. blev
anden og i Dec. første Næstformand, men han fik ingen
Betydning i denne Forsamling. Efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
