Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beseler, Wilhelm Hartwig, 1806-84, slesvig-holstensk Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligesom hans politiske Præget af hans ivrige Stræben
efter at fremhæve og udvikle det tyske nationale
Liv og de tyske nationale Ideer. I hans første
større Værk, «Die Lehre von den Erbverträgen»
(1835—37), er det Modsætningen mellem romersk
og tysk Retsanskuelse, som han betoner, og i
Skriftet «Volksrecht und Juristenrecht» (1843), der
fremkaldte stærke Indsigelser bl. a. fra Puchta,
Wächter, Th. Mommsen og Thöl, fremhævede han den
nationale Rets Betydning og paaviste, hvorledes
Retsbevidstheden endnu levede i Folket, om end kuet
af Jurisprudensen. Hans Hovedværk er en systematisk
Fremstilling af den tyske Privatret, der udkom 1847—57
og senere i 2. og 3. Oplag. I Forening med Reyscher
og Wilda har B. udgivet en Del Bind af «Zeitschrift
für die deutsche Rechtswissenschaft».
G. Beseler, Erlebtes und Erstrebtes 1809—59, Berlin 1884.
Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
Deuntzer.
Beseler, Wilhelm Hartwig, 1806—84, slesvig-holstensk Politiker,
en Broder til den foregaaende. Han var
født 3. Marts 1806 paa Slottet Marienhausen ved
Jever og kom til Danmark, da Faderen i 1808 blev
indkaldt her til Landet og udnævnt til Digeinspektør
for Hertugdømmet Slesvig med Bopæl i Rødemis. B. gik
først i Husum Latinskole, senere i Slesvig Domskole
og dimitteredes fra sidstnævnte Skole 1824 til Kiels
Universitet, hvor han studerede Jura under Falck og
Dahlmann, Ophavsmændene til de Læresætninger, som
førte til Oprøret 1848. Fra 1825—27 studerede B. i
Heidelberg under Thibaut, Mittermaier og Schlosser,
tog 1828 juridisk Examen ved den slesvigske
Overret og nedsatte sig Aaret efter som Advokat
i Slesvig. Som Udlænding besjælet af et levende
Had til Danmark kastede han sig tidlig ind i den
politiske Agitation og vakte, bl. a. ved at stille
sig i Spidsen for en Indsamling til de 7 afsatte
Professorer i Gøttingen, saa megen Opmærksomhed, at
han fra Tiden omkring 1840 maa betragtes som en af
Slesvig-Holstenernes Hovedledere og et af Hertugen
af Augustenborgs Hovedredskaber. 1841 findes hans
Navn under en Prisæskning til Udgivelse af den
bedste «slesvig-holstenske» Historie og Geografi,
fremkaldt ved C. Wimpffens «Geschichte und Zustände
des Herzogthums Schleswig oder Südjütland» (1839),
og s. A. vælges han af Tønder Kjøbstad ind i den
slesvigske Stænderforsamling, hvor han strax bliver
Ordfører for Adressen til Kongen. Efter hemmelig
Aftale med Hertugen af Augustenborg stiller han
23. Nov. 1842 i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
