Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernstorff, Johan Hartvig Ernst Greve, 1712-72, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Konseillet, udtalte i en Skrivelse til Kongen,
at han ikke kunde tilraade at «konservere B.,
en Mand, der har været Fædrelandet til største
Fordærvelse, og under hvis Ministerio det er saa
yderlig forfaldent», han stemplede ham endog som
«en snedig, sødtalende Hofmand» og angav en Række
Punkter, hvorved han mente, at B. havde gjort stor
Skade. Hans værste Sigtelse var, at B. skulde
have virket til at forøge Statsgjælden ved sine
diplomatiske Underhandlinger og ved at udvirke
Statsunderstøttelse til Fabrikker. B. havde fremdeles
handlet uforsvarlig ved ikke at faa den Forlovelse
hævet, som tidligere var indgaaet imellem den danske
Prinsesse Sophie Magdalene og den svenske Kronprins
Gustav, men derimod tilraadet et Ægteskab imellem dem;
B. foragtede endelig den danske Nation og brugte kun
fremmede, osv. Disse Anklager vare det første stærke
Udtryk af en ingenlunde unaturlig Misstemning, som
Landets uheldige finansielle og økonomiske Stilling
og den stærke Indtrængen af fremmede skabte, og
som i længere Tid blev almindelig. Men skjønt der
ganske sikkert under B.s Ægide fandt en Indstrømning
Sted af fremmede, der havde alvorlige Skyggesider,
saa var det uretfærdigt at sigte ham for at have
ringeagtet den danske Nation og ikke at have villet
bruge indfødte. Hans Anvendelse af Pengemidler
i den udenrigske Politik, som han ogsaa maatte
høre ilde for, var fuldt forsvarlig. For øvrigt
hørte Ledelsen af Finanserne ikke under B. Derimod
havde denne, der siden 1752 havde været Deputeret i
General-Landøkonomi- og Kommercekollegiet, unægtelig
overensstemmende med sin Tids almindelige økonomiske
Fejlsyn alt for meget søgt at fremme Industriens
Udvikling, hvor lidt end de naturlige Betingelser for,
at denne kunde trives, vare tilstede. En skammelig
Ensidighed var det fremdeles at glemme, hvor trofast
B. havde sluttet sig til Danmark, der for ham stadig
var «Fædrelandet». Han var saa langt fra at have
været Lykkejæger her i Landet, at han tvært imod
havde brugt store Summer her, som han havde fra
sine tyske Godser, og at han endelig paa Bernstorff
Gods havde indført den Forbedring af Bøndernes Kaar,
der blev et saa lysende Exempel. Medens Danneskjold
ikke havde angrebet B.s udenrigske Politik, var der
andre, der brøde Staven over den og paastode, at han
lod sig tage ved Næsen af Rusland, Kejserinden vilde
aldrig lade Mageskiftetraktaten blive til Virkelighed,
men drev blot Forhandlingerne som en Skinmanøvre. Det
lykkedes B. ved et Forsvarsskrift sejrrig at gjendrive
Danneskjolds Sigtelser, og de hemmelige Intriger,
der flere Gange bleve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
