Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernstorff, Johan Hartvig Ernst Greve, 1712-72, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vigtigste Raadgiver i den ydre Politik, Nikita
Panin. Hun foretrak at knytte Danmark-Norge til sig
ved at komme det i Møde med Hensyn til det holstenske
Mageskifte og at støtte den indre Splid i Sverige ved
at bevare den frie Forfatning der, samtidig med at
hun kastede sig ind i de polske Sager efter August
III’s Død (1763).
Dette Omslag maatte klare Horisonten for B. De
seneste Aar havde vist, at Frankrigs Støtte
intet var værd, naar det kneb, og oven i Kjøbet
begyndte Hoffet i Versailles, der med god Grund
fandt, at Sverige var magtesløst under dets
indre Partikampe mellem «Hattene» og «Huerne»,
at ønske en Forfatningsudvikling her til Gavn for
Kongemagten. Hvad kunde i et saadant Øjeblik synes
heldigere end Vendingen i den russiske Politik? Om
end med Varsomhed lod B. da vort Fædreland 1763-65
foretage en afgjort Svingning bort fra Frankrig og
over imod Rusland. En Forbundstraktat af 11. Marts 1765
beseglede det nye Forhold til Kejserinden, som lovede
sin Hjælp til en Udjævning af den gottorpske Strid,
og at der snart skulde blive arbejdet paa en foreløbig
Traktat herom. Tillige enedes man om at virke for
Opretholdelsen af «Sveriges Frihed og lovmæssige
Regeringsform». Medens Frankrig og Rusland under
Syvaarskrigen havde været Forbundsfæller, traadte
de paa denne Tid i stærk Modsætning til hinanden, og
efter at den bekjendte franske Statsmand Choiseul i en
Række Aar under venskabelige Former havde brevvexlet
med B., udtalte han nu i et iskoldt Brev til denne,
at Frankrig opfattede Danmark-Norge som staaende
uden for sit Alliancesystem. 3 Aar senere nægtede den
franske Regering endog ligefrem at udbetale Subsidier,
som Danmark-Norge havde til gode hos den.
Det var ikke med glade Følelser, at B. havde fjærnet
sig fra Frankrig, til hvilket Land han havde følt
sig draget ved stærke sympathetiske Baand; men ulige
mere kom det dog til at gaa ham til Hjærte at se sin
Politik truet i selve Danmark. Ved Frederik V’s Død
(1766) tabte han den sikre Støtte, han hidtil havde
haft i denne Konge. Christian VII’s Tronbestigelse
førte til Aar, hvor alt syntes usikkert her hjemme
som en Følge af den unge Konges ondskabsfulde
Lunefuldhed og de Rænker fra forskjellige Sider, der
spandtes ved Hoffet. Gjentagne Gange var B. udsat
for Anklager og hemmelige Angreb. Det mærkeligste
af disse kom fra en dygtig og fædrelandssindet, men
tillige lidenskabelig og trættekjær Mand, Frederik
Danneskjold-Samsøe. Denne, der i Sommeren 1766 af
Kongen blev sat i Spidsen for Marinen og fik Sæde i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
