Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernstorff, Christian Giinther Greve, 1769-1835, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forberedt paa den Mulighed, at Napoleon ikke vilde
agte Statens Nevtralitet i Længden, og i saa Fald
vilde man slutte sig til hans Fjender. Dette var
ligefrem udtalt til England, og uagtet der var bitre
Kjævlerier med dette om opbragte Handelsskibe,
især efter at Napoleons Fastlandsspærringsdekret
(Nov. 1806) havde bragt Englænderne til end mere
end tidligere at ville hindre den nevtrale Handel,
holdt B. og Regeringens andre Medlemmer Forholdet for
sikkert over for England. De vare bestemte paa at
afvise enhver Opfordring fra Napoleons Side til at
tiltræde Fastlandsspærringen. En saadan Opfordring
besluttede Napoleon i Virkeligheden efter Freden i
Tilsit (7. og 9. Juli 1807) at tilsende Danmark-Norge;
men inden denne Opfordring kunde naa Regeringen her
hjemme, havde Englænderne selv ved Overfaldet 1807
hindret denne fra at afslaa den og blive deres egne
Forbundsfæller. Det var nu, at først B. og derefter
Kronprinsen i Kiel 7. Avg. havde de tit omtalte
Samtaler med den engelske Udsending Jackson, hvorunder
denne krævede saadanne «Panter» af Danmark-Norge,
deriblandt ogsaa Raadighed over den dansk-norske
Flaade, at der kun kunde svares Nej derpaa.
Utrolig haarde Domme ere blevne fældede over B.,
fordi han ikke havde forudset Englændernes Komme. De
have for en stor Del været uretfærdige, og der fandt
utvivlsomt et Sammentræf Sted af Forhold, der kan
gjøre det forstaaeligt, at Blikket langt mere var
rettet imod Franskmændene end imod England; men
man har dog det Indtryk, at en overlegen Statsmand
vilde have været mindre sorgløs over for England,
end B. var det, og da Konflikten kom, viste han kun
liden Snarraadighed. Kronprinsen selv troede dog
ikke at kunne bebrejde ham noget. I det mindste
gjorde han ham det følgende Aar til Ridder af
Elefanten. Men allerede 2 Aar senere afskedigedes
B. fra sin Stilling som Udenrigsminister (27. April
1810), uvist af hvilken Grund, og han brugtes i de
følgende Aar som Diplomat paa vigtige Pladser. Han
blev 1811 sendt i en saadan Egenskab til Wien,
og han fungerede som Gesandt der indtil 1816. Som
en Følge deraf havde han (1814) sammen med Broderen
Joachim B. det lidet glædelige Hverv at repræsentere
Danmark paa Wienerkongressen. Senere blev han efter
eget Ønske 1817 sendt til Berlin, hvor det vindende
i hans Personlighed i Forening med det gode Navn,
han i Udlandet havde for diplomatisk Dygtighed,
gjorde, at den preussiske Konge tilbød ham Pladsen
i sit Ministerium som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
