Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernstorff, Christian Giinther Greve, 1769-1835, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at kunne faa Spørgsmaalet om Visitationsretten løst og
dermed Overenskomsten af 29. Avg. bragt ud af Verden,
slog fejl. Samtidig indtog den lidenskabelige russiske
Kejser en Holdning over for England, der kun lidet
stemmede med Nevtralitet. Regeringen i Kjøbenhavn
havde uheldigvis indladt sig alt for meget med ham til
nu at kunne træde tilbage, og 16. Dec. 1800 sluttede
den tillige med Sverige et væbnet Nevtralitetsforbund
med Rusland, hvilket 2 Dage efter tiltraadtes af
Preussen. De folkeretlige Sætninger, som dette Forbund
vilde opretholde, faldt i alt væsentligt sammen med
dem, der fastsloges 1780 (se Art. A. P. Bernstorff);
men England vilde ikke anerkjende det og benyttede
sig af den Fejl, Kejser Poul havde begaaet ved
at ville have Forbundet sluttet midt om Vinteren,
til at angribe Danmark-Norge, inden dette kunde faa
Hjælp. Saaledes kom det til Slaget paa Reden 2. April
1801 og den derefter følgende Vaabenstilstand. Kejser
Pouls Mord havde imidlertid bragt hans Søn Alexander
paa Tronen; denne sluttede Fred med England og
frafaldt (17. Juni) saa godt som alle de Fordringer,
Forbundet havde gjort gjældende. Danmark-Norge maatte
da gjøre det samme (23. Okt. 1801).
Der kan ingen Tvivl være om, at Regeringen i
Kjøbenhavn, og altsaa netop ogsaa B., ved hele
denne Tvist ikke havde været forsigtig nok, om end
Hovedgrunden til, at det gik galt, laa i Kejser
Pouls hovmodige Fremfusenhed. I de følgende Aar
var B.s Ledelse af den udenrigske Politik meget
forstandig. Danmark-Norge var villigt til at forene
sig med Rusland og Preussen om at standse den
franske Politiks Overgreb i Nordtyskland 1803-4, og
det var alene den preussiske Konges Svagheds Skyld,
at denne fornuftige Plan ikke gjennemførtes. Senere
holdt Regeringen sig med rette uden for Krigene
1805-7. Uheldigvis vanskeliggjorde Kronprins Frederik
i Aaret 1805 Ledelsen af den udenrigske Styrelse
ved til Stadighed at tage Ophold i Holsten. Medens
B. maatte opholde sig hos ham i Kiel, skulde hans
Broder Joachim Bernstorff som Direktør staa i
Spidsen for Udenrigsministeriet i Kjøbenhavn og der
forhandle med de fremmede Diplomater. De vigtigere
Sager indberettedes da til Kiel, for at Kronprinsen
efter B.s Raad der kunde fatte en Beslutning, og
denne meddeltes da tilbage til Kjøbenhavn for i et
Møde af Statsraadet at faa den Sindssvage Christian
VII’s Godkjendelse.
B. og med ham den øvrige Regering havde under
Napoleonskrigene afgjort Sympathi med Frankrigs
Modstandere. Man var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
