- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
105

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Berger, Johan Erik, 1772-1833, Filosof

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

22aarige unge Mand havde rejst, lagde sig overmaade
snart uden at drage Følger efter sig. Lignende Tendens
som hans første Arbejde havde ogsaa hans følgende
lille Skrift, der først kom frem i «Minerva», senere
i Særtryk: «Om de foregaaende Betingelser til en
forbedret Nationalopdragelse» (1795). Den opstyltede
Tone i disse Skrifter stod i bestemt Modstrid med
det blide, elskelige og ædle Gemyt, som boede i B.,
og han saa ogsaa selv senere med Ulyst hen til disse
umodne Ungdomsforsøg. Ved fornyet Ophold i Tyskland
blev B. stærkt paavirket af Schellings Naturfilosofi,
uden at Venskabet med Fichte derfor i nogen Maade
forandredes. Fichte gav ogsaa B. et Vidnesbyrd om
sin Hengivenhed ved at vælge ham til Fadder for sin
Søn. B. var den Gang i Schweits, hvor han rejste vidt
omkring og bl. a. ogsaa var sammen med Digterinden Fru
Fred. Brun. Men den bestandige Omflakken uden bestemt
Livsopgave kunde ikke fortsættes. Den uafhængige
Stilling som Landmand stod i et ideelt Lys for ham,
og i Nærheden af Hamborg begyndte han at uddanne sig i
Agerbrug, theoretisk og praktisk. De litterære Sysler
kunde dog ikke hvile; han paabegyndte et Tidsskrift,
«Mnemosyne» (2 Hæfter, Altona 1800), hvori han i et
Par Afhandlinger synger Naturens Pris. Men der kunde
ikke komme Ro over ham. 1800 er han i Kjøbenhavn
og indtræder efter Faderens Ønske som Avskultant i
Rentekammeret; men det var hans Natur alt for meget
imod, til at han kunde ønske at gaa videre ad den
Vej. Efter at han havde været Vidne til Slaget paa
Reden 1801, kjøbte han Godset Seekamp ved Kiel for
der at indrette et Hjem, i det han ægtede Komtesse
Anna Holck, en Datter af Christian VII’s Yndling,
Grev Conrad H. Men B. var langt mere skikket til
Videnskabsmand end til praktisk Agerbruger; hans
Landvæsen bragte ham ogsaa mange tunge Skuffelser
og trykkende Sorger. I 1808 udgav han sit første
udførligere Arbejde, «Philos. Darstellung der Harmonie
des Weltalls», hvor Paavirkningen af Schelling og
Steffens er let kjendelig. 1809 var han i Gøttingen
og studerede Astronomi under Gauss; blev under Krigen
Kapitajn ved det holstenske Landeværn og efter sin
Afskedigelse fra Armeen 1813 Etatsraad. Endelig i
1814 opnaaede han sit længe nærede Ønske at erholde
et Professorat, i det han blev Professor i Astronomi
ved Universitetet i Kiel; ved Siden af de mathematiske
Forelæsninger holdt han ogsaa filosofiske, og efter
Reinholds Død (1823) indskrænkede han sig udelukkende
til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free