Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berger, Christian Johan, 1724-89, Læge - v. Berger, Johan Erik, 1772-1833, Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medicin, Kirurgi og Fødselsvidenskab ved Universitetet
i Kiel. 1776 blev han Etatsraad. Efter gjentagne
apoplektiske Anfald døde han 2. April 1789. Til Kiels
Universitet testamenterede han 4000 Rdl. og hele sit
Bibliothek, og til hans Ære udgav Universitetet et
Program og afholdt en Mindefest samt opstillede hans
Buste i sit Bibliothek. En Afstøbning deraf er senere
opstillet i Kjøbenhavns Fødselsstiftelse. 1760 havde
han ægtet Laurentia Thestrup, Datter af Etatsraad
og Professor Chr. T., en Søster til Poul Egedes
Hustru. Hun døde allerede 1764 (13. Avg.), og han
forblev derefter Enkemand.
Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 399 ff.
Levy, Indbydelsesskrift til Universitetets Reformationsfest 1856.
E. Ingerslev, Fødselstangen, 1887, S. 56 ff.
Jul Petersen.
v. Berger, Johan Erik, 1772—1833, Filosof,
Søn af nedenanførte Generallieutenant Valentin v. B.,
blev født 1. Sept. 1772 i Faaborg, hvor Faderen den Gang
var Eskadronschef ved det fynske Dragonregiment, men
hvorfra han faa Aar efter forflyttedes til Husarerne
med Garnison i Jægersborg ved Kjøbenhavn. Her
voxede B. op som ældste Søn i et Hjem, der var
præget af Faderens strænge militære Holdning,
men tillige af sand Dannelse og livlig, elskværdig
Selskabelighed. 1788 blev han Student og 3 Aar efter
juridisk Kandidat. Efter endte Examiner drog han
til Udlandet, først til Gøttingen, hvor han lagde
sig efter Historie og Filosofi og navnlig følte sig
mægtig draget ved Studiet af Kant. Efter et kort Besøg
i Hjemmet drog han i Efteraaret 1793 til det vilde
Jena, hvor Reinholds Forelæsninger over Kant fængslede
ham. Her levede han ogsaa i nøje Omgang med mange
Landsmænd, og en Person, der mærkelig nok formaaede at
øve Indflydelse paa mange, Malthe Møller, vidste ogsaa
en Tid at beherske B., der lod sig optage i «de frie
Mænds» Forbund. Fichtes Forelæsninger i Jena i den
følgende Sommer virkede elektriserende paa den unge
Frihedsmand. Den første Frugt blev hans opsigtvækkende
Flyveskrift (1794) «Dagens Anliggende», som besørgedes
anonymt trykt af J. Kragh Høst: Frankrigs politiske
Gjenfødelse og det fra Tyskland udgaaede store
Fornuftevangelium burde ogsaa omskabe Forholdene i
Danmark; Umyndighedens Alder burde være forbi. «Vi
ere Borgere og Undersaatter ene og alene i Følge vor
Vilje; paa den alene beror Lovenes og Forfatningens
Gyldighed.» «Mennesket er almægtigt, naar det vil
være det,» — det lød jo nok saa stormende, og Skriftet
vakte en Del Røre; men Stormen, som den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
