Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bech, Frederik Julius, 1758-1822, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kom han dog snart paa andre Tanker. Prinsen havde
liden Tillid til ham, sagde om ham, at han «skifter
Mening, som man skifter Linned», og foretrak
aabenbart hans Kollega P. O. Bugge. Christian
Frederik stod ikke alene med sin strænge Dom,
og bekjendt er Grev Schmettaus Ytring om disse to
Bisper: «Den ene taler ingen vel om, og den anden
taler vel om ingen». Prinsen havde tiltænkt Bugge
den første Plads i den kirkelige Administration,
men kunde ikke forbigaa B., der saaledes blev
Formand i den fra 2. Marts 1814 til 2. Marts 1815
virkende Oplysningskomité. Hvad Carl Johan havde
hørt om B.s Forhold, forbitrede ham i den Grad, at
han tænkte paa hans Afsættelse, medens han endnu
stod i Landet under Vaaben. B. har naturligvis
kjendt til dette og søgte strax efter Konventionen
til Moss (14. Avg. 1814) at komme paa en god Fod med
Svenskerne. Allerede 4. Sept. havde han en Samtale med
en af Kommissærerne om den almindelige Enthusiasme,
der havde revet ham med, – at han nu saa, hvad
Udgang Sagerne vilde faa, at han vilde træde frem
og arbejde for Carl Johan officielt, naar det blev
befalet. Det kom ham her til gode, at han ikke havde
været Medlem af Rigsforsamlingen paa Ejdsvold. Paa
det overordentlige Storting talte han med Eftertryk
for Unionen 20. Okt. 1814 og optraadte i det hele som
Svenskernes Advokat. Han blev som Følge heraf yderst
upopulær, og hans Stilling blev ikke bedre ved den
Afhængighed, hvori han kom til Carl Johan paa Grund af
sin bestandige Pengetrang. Han havde ventet at blive
Medlem af det første Statsraad efter Foreningen,
og det var ham en haard Skuffelse, at N. Treschow
blev ham foretrukken. Han fik dog snart Vidnesbyrd om
sin Konges Naade, da han endnu 1814 blev Prokansler
for Universitetet og 1815 Kommandør (Storkors) af
Nordstjærnen. Efter i et Hyrdebrev (13. Dec. 1814) at
have udtalt sig paa en meget forstandig Maade for sine
Præster om Rigets forandrede Stilling trak han sig ud
af Politikken og drev sin biskoppelige Gjerning med
usvækket Iver, saa længe Kræfterne tillode det. Det
tilfaldt ham at krone Carl Johan 7. Sept. 1818, og de
2 første Bisper, der ere udnævnte i Norge efter 1814 –
Pavels og Neumann –, har han indviet. Han har udgivet
temmelig mange Taler og en Del Smaaskrifter, væsentlig
af pædagogisk Art. I de sidste Leveaar svækkedes hans
Syn, og han blev til sidst næsten blind. Mænd, der
kjendte ham, have fortalt, at det myndige Væsen, der
før saa tit havde virket frastødende, nu var borte,
og han døde som den milde og sagtmodige Mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
