Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bech, Frederik Julius, 1758-1822, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stødet til Oprettelsen af et Skolelærerseminarium,
der ellers fik en kort Levetid. 1803 stiftede han
en Søndagsskole for Haandværkere og underviste
selv baade her og i Seminariet. Ogsaa det Aar,
han var i Skogn, gjorde han Foranstaltninger til
Skolevæsenets Forbedring, som han maatte rejse fra. –
Den Virksomhedsaand, der havde betegnet ham som Præst,
forlod ham ikke som Biskop. Det mærkedes snart ved
hans Tiltræden, at den gamle orthodoxe Roligheds
Tid var forbi, at der skulde røres op i mange Ting
og handles. Det var navnlig Skole- og Fattigvæsenet,
det gjaldt. Hvor det kunde lade sig gjøre, var B. ude
med Forsøg paa Oprettelse af Skoler og Arbejdshuse
samt en bedre Ordning af Fattigvæsenet i det hele. Han
var en myndig Mand og holdt sig vel ikke altid inden
for Grænserne over for sine Præster. Han troede
saaledes at kunne paalægge dem at uddanne Skolelærere,
noget som i andre Stifter med Held var forsøgt
paa Frivillighedens Vej. Af B.s Foranstaltninger
mislykkedes vist nok en Del, men adskillige af dem
fik en længere Varighed, og det maa saaledes optegnes
til hans Ros, at han 2 Aar efter sin Tiltræden fik i
Stand faste Almueskoler i Christiania samt en Ordning
af det meget indviklede Fattigvæsen i Aker, der fik
en berømmende Omtale af Claus Pavels, en Mand, der
ellers ikke satte ham højt. Det er ovenfor anført, at
B. tidlig sluttede sig til den filanthropiske Skole,
og det skal her tilføjes, at han som Theolog tilhørte
den rationalistiske. Efter Samtidens Vidnesbyrd
ansaas han ikke for nogen fremragende Taler. Han
havde Lyst til at være med, hvor der var noget at
udrette for Fædrelandet, og han blev ogsaa stadig
benyttet. Han var saaledes fra 1807 Vicepræses i
det topografiske Selskab i Christiania og i «det
kgl. Selskab for Norges Vel» fra dets Oprettelse
(1809), hvorved han var meget virksom. Da det norske
Universitet var stiftet, blev han Medlem af den –
29. Nov. 1811 – nedsatte kgl. Kommission til dets
Indretning. 1816 var han med at grundlægge det norske
Bibelselskab, hvis Formand han var til sin Død. Med
sin høje Embedsstilling, sin ikke ringe Dygtighed
og sin betydelige Ærgjerrighed kunde B. ikke blive
uberørt af Begivenhederne i 1814. Han sluttede sig
nær til Christian Frederik, for hvem han holdt en
begejstret Tale 18. Sept. 1813, ligesom han efter
Kielerfreden støttede ham i hans Plan at lade sig
udraabe til souveræn Konge i Kraft af sin Arveret. I
det betydningsfulde Møde af Norges første Mænd,
Prinsen i Anledning af Rigets og sin egen Stilling
havde sammenkaldt paa Ejdsvold 16. Febr. 1814,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
