Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zoega, Georg (Jørgen), 1755-1809, Arkæolog og Numismatiker - Zoega, Hans, 1608-73, Professor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jærnflid, kritisk Indsigt, sproglig Begavelse og en sjælden
Kundskabsfylde. Den koptiske Palæografi er næppe kommen videre
siden, og hans Textudgaver udmærke sig ved en sjælden Nøjagtighed.
Det skyldes Z.s Paavirkning, at andre danske, særlig Fr. Münter
og Fr. Engelbreth, dyrkede koptiske Studier.
H. O. Lange.
Zoega, Hans, 1608-73, Professor, var født i Kjøbenhavn,
hvor hans Fader, Johan Adolph Z., tidligere gottorpsk «Pfennigmeister»
i Kiel, havde nedsat sig; Moderen, Thyre Ellenberger,
var fra Roskilde. Slægten Z. stammede oprindelig fra Italien og
paastod at være af Adel, hvad ogsaa synes at være anerkjendt her
til Lands, da «Thyre sl. Johan Adolphs» 1638 nævnes som Besidderinde
af adeligt Hartkorn (Danske Mag. 5. R. I, 190). Forældrene
synes ogsaa at have været ret velhavende, da de holdt Privatlærer
til Sønnen, indtil han 1625 afgik til Universitetet i Wittenberg.
Her fra kom han 1627 tilbage og studerede saa et Par Aar i
Kjøbenhavn, indtil han, efter eget Sigende, 1629 blev Rektor ved den
paa Grund af Krigen næsten opløste Skole i Viborg. Her har
han dog ikke efterladt sig noget Spor. 1631 begav han sig paa
en 7aarig Udenlandsrejse og færdedes vidt omkring i Evropas
vestlige Lande. Efter sin Hjemkomst fik han Tilladelse til at
holde private filosofiske Kollegier ved Universitetet og tog 1639
Magistergraden. 1640 udvirkede han en kongl. Befaling om, at
han, naar Plads blev ledig, skulde antages til Professor.
Imidlertid kom han i Forbindelse med den lærde Holger Rosenkrantz,
der s. A. lod ham rejse til England med et Par af sine Sønner.
Da Faderens Død 1642 kaldte Sønnerne hjem, begyndte Z. atter
sine, som det synes, stærkt besøgte private Forelæsninger ved
Universitetet, indtil han endelig 1644 opnaaede fast Ansættelse som
Professor i Logik. I denne Stilling virkede han nu en Række
Aar. Da han nød Anseelse som en skarp Dialektiker, blev han
efter Frederik III’s Ønske 1654 udset til at disputere offentlig med
Jesuiten Gotfred Franken, der var Skriftefader hos den spanske
Gesandt, Grev Rebolledo. Det gik meget varmt til, og kun ved
et logisk Krigspuds lykkedes det Z. at slippe nogenlunde helskindet
derfra. Men senere haanede Rebolledo ham baade i Breve og
Skrifter som en Ignorant. For at faa Oprejsning rejste Z. i
Sommerferien 1656 til Rostock og erhvervede den theologiske Doktorgrad
ved en Afhandling over det samme Æmne, som han havde diskuteret
med Jesuiten. Men da han havde gjort denne Rejse uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
