Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zoega, Georg (Jørgen), 1755-1809, Arkæolog og Numismatiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meddelte ham, dels ved dennes kloge Kritik af hans Arbejder. Et
svageligt Helbred havde Z. stadig at kæmpe med, og i sit Hjem
havde han megen Sorg og anden Ulempe og Ærgrelse; af de elleve
Børn, hans Hustru havde født ham, overlevede kun tre deres
Forældre; Børnenes Pleje lagde ofte Beslag paa Z.s Kræfter,
Moderen blev efterhaanden ogsaa meget svag (død 6. Jan. 1807). Hans
egen sidste Sygdom var kun kortvarig, 10. Febr. 1809 døde han i
Rom og blev begravet i Kirken S. Andrea delle Fratte.
F. G. Welcker, Zoega’s Leben 1—2 (Stuttg. 1819).
A. D. Jørgensen, Georg Zoega (1881).
A. Michaelis, Zeitschr. f. bildende Kunst 1903 S. 193—196 (Billeder af Z.).
F. R. Friis, Portræter af G. Z. (Kbh. 1904).
C. Jørgensen.
— G. Zoegas Betydning for den ægyptologiske Forskning
fortjener en særlig Omtale. Hans Værk om de romerske Kejsermønter
fra Ægypten førte ham dybt ind i Beskæftigelsen med
den oldægyptiske Kultur, som han allerede her hjemme i Danmark
havde næret Interesse for. Han fordybede sig med sin sædvanlige
Grundighed i Kardinal Borgias og andres Samlinger af ægyptiske
Oldsager og gav sig i Lag med Studiet af det koptiske Sprog.
Paa Pavens Opfordring udarbejdede han i Aarene 1788—96 sit
store Værk om Obeliskerne («De origine et usu obeliscorum»), der
dog først udkom 1800, selv om det bærer Aarstallet 1797. I dette
Værk har Z. samlet alt, hvad man uden Kjendskab til de originale
ægyptiske Texter, der endnu vare utilgængelige paa Grund
af Hieroglyfskriftens Gaade, vidste om Ægypten. Han formaaede
ikke at naa over Dørtærskelen til den ubekjendte Verden, der
oplod sig ved Champollions Tydning af Hieroglyfskriften, men han
saa Vejen: at Udgangspunktet maatte blive Fundet af Texter paa
to Sprog, baade paa ægyptisk og paa græsk, og 2 Aar efter hans
Værks Afslutning blev Rosettestenen fundet, der netop blev Nøglen
til Gaaden. En Formodning af Z., at de Tegn i de ægyptiske
Indskrifter, der omsluttedes af en oval Ring, udtrykte Kongenavne,
blev Champollions Udgangspunkt for de Tolkningsforsøg, der førte
til Maalet. Z.s Betydning for de koptiske Studier er af langt
mere grundlæggende Betydning. Hans Katalog (først udkommen
1810 efter Z.s Død) over Kardinal Borgias enestaaende Samling af
koptiske Haandskriftfragmenter, i hvilken han meddeler mange
Texter med latinske Oversættelser og lærde Noter, er det første
kritiske videnskabelige Arbejde i den koptiske Filologi og er endnu
et Hovedværk, hvis Værdi ikke er forringet. Det er Resultatet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
