Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zinck, Otto Christian, f. 1824, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Have», Arv i «Kildere]sen», Mikkel i «Ungdom og Galskab» og
Titelrollen i «Michel Perrin». Z. følte sig efterhaanden kun lidet
tilfreds ved det kongl. Theater, navnlig da Direktionen til Trods
for givet Løfte vedblev at udskyde hans faste Ansættelse, og han
indgav derfor 1865 sin Afskedsbegjæring, men tog den tilbage, da
Theaterchefen, Kranold, bestemt lovede ham den kongl. Udnævnelse
i en meget nær Fremtid; Forholdene førte imidlertid til Kranolds
Afgang, inden Udnævnelsen forelaa, og den nye Berner-Lindeske
Styrelse følte sig saa langtfra bunden ved Forgængerens Løfte,
at den afskedigede Z. med Udgangen af 1867; hans
sidste Optræden fandt Sted 28. Dec. som Notaren i «Fruentimmerskolen».
Fra det følgende Theateraar blev Z. engageret til Folketheatret,
hvor hans første Fremtræden var 24. Sept. 1868 som Notaren Massepin
i «Baron Ødeland», og her, hvor han, fyldt 80 Aar, endnu
virker, gjenfandt han ikke blot sit Humør, man kunde maaske
ogsaa sige sit kunstneriske Mod, men tillige den forstaaende
Genklang hos Publikum, som en Komiker ikke kan undvære. Z.s
Repertoire paa Folketheatret falder i to skarpt adskilte Grupper: den
ene, der er langt den største, omfatter det egentlige
Folketheater-Repertoire (Frits Holst, Carl Møller og talrige,
til Dels af Z. selv
besørgede, Oversættelser og Lokaliseringer), den anden tæller
adskillige klassiske Stykker, hentede fra det kongl. Theater, og hans
Spillemaade blev væsensforskjellig, eftersom han optraadte i den
ene eller i den anden Art Stykker. I det egentlige
Folketheater-Repertoire var han kaad og overgiven, forbedrede ikke sjælden
Texten; han, den gamle Akademikus, følte et overmodigt Velbehag
ved at tugte de kjøbenhavnske Smaaborgere, «Filistrene», han drev
dem hyppig ud i Karikaturen, men bevarede altid den ægte
kjøbenhavnske Tone. I det klassiske Repertoire, der tæller flere store
Karakterroller, som Argan i «Den indbildt syge», Vagtel i «Pak»,
Jeppe i «Jeppe paa Bjærget», Olmerdug i «Flyttedagen», var han
nøjagtig og korrekt, trofast mod Texten, diskret i Tonen. Medens
hans Spil i sidstnævnte Roller, Replikbehandlingens skarpe Forstand
og muntre Vid ufortalt, til Tider antog Kopiens Upersonlighed,
virkede hans kjøbenhavnske Borgere fra Samtiden, hvad enten de
vare gnavne eller hyggelige, vrissende eller gemytlige, Hustyranner
eller Nathuer, med Førstehaandsstudiers friske Selvstændighed.
Foruden som Skuespiller har Z. gjort et stort Arbejde ved Folketheatret,
dels som Sceneinstruktør, dels som Oversætter og Bearbejder af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
