- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
liii

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. F. Bricka. V. Dansk Biografisk Lexikon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rummede næsten ingen Personskildringer, og Foreningstiden
med Danmark var af de norske Historikere ikke blevet
studeret i det Omfang, som den fortjente, uagtet der netop
herfra kunde hentes Billeder af mange udmærkede og interessante
Personligheder. Af Biografier fandtes der forholdsvis lidt i
den norske Litteratur, af Memoirer ikke synderlig
meget, den Flid, som anvendtes paa genealogisk Omraade,
syntes næsten at have kunnet tjene bedre Formaal. Brickas
oprindelige Tanke var den, at Lexikonnet kun skulde medtage
Norge for den egentlige Foreningstid med Danmark
mellem 1536 og 1814. Justitsraad Hegel fordrede imidlertid
bestemt, at det skulde omfatte Norge gjennem alle Tider
og altsaa være et fuldstændigt dansk-norsk Lexikon. Hvor
gjærne end Bricka ønskede, at de to Lande ikke holdtes
ude fra hinanden, var han dog højst betænkelig ved at
give Værket saa betydeligt et Omfang og ved at medtage
Tidsrum, til hvilke han ikke mente at have tilstrækkeligt
Kjendskab. Han forhørte sig hos norske Videnskabsmænd
om Muligheden af at faa en Hjælper og Hovedleder for
Norges Vedkommende, skjønt han indsaa, at en saadan
maaske ikke let vilde findes paa de Betingelser, han stillede.
Han skrev om disse Vanskeligheder til Huitfeldt-Kaas bl. a.
saaledes: «Tilsyneladende kunde der raades Bod herpaa
ved, at jeg gik i Kompagniskab med en Nordmand, men
det er netop det, jeg ikke vil, overbevist om, at skal der
være nogen Udsigt til, at Foretagendet kan føres igjennem,
maa én tage sig af det». Bricka maatte derfor absolut
fordre, at han havde den endelige Afgjørelse i alle
Spørgsmaal, og at hans Navn alene stod paa Titelbladet som
Udgiver, hvad ogsaa Forholdet til Carlsbergfondet gjorde
nødvendigt. Medens Sagen var under Forhandling mellem
Vennerne i Christiania, indløb imidlertid et nyt Brev fra
Bricka, hvori han tilbagekaldte sin Plan. «For hver Dag,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free