- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
lii

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. F. Bricka. V. Dansk Biografisk Lexikon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mulig til at nedbringes til Halvdelen, følte Bille sig sønderknust,
men adlød. Han indsendte sine Artikler med Udraab som:
«Vær nu en naadig Prokrustes!» eller «Skaan
mine Faderfølelser og udfør selv Amputationen!», men han
anerkjendte fuldstændig Brickas Ret og Myndighed, «dog
vil jeg i det mindste plædere min Sag, førend jeg kommer
paa Operationsbordet» —, og Bricka kunde derfor udtale,
at hans elskværdige Holdning var «en ny Stadfæstelse af
min tidligere indhøstede Erfaring, at de dygtigste
Medarbejdere i Regelen tillige ere de medgjørligste».

Unægtelig mødte Bricka ikke altid den samme gode
Vilje til at bringe den indsendte Artikel ned til rimelige
Grænser, men naar han saa i Breve, der vare prægede af
lige saa stor Langmodighed som Bestemthed, fremstillede,
hvordan Lexikonnet maatte være ledet efter en bestemt Plan,
og hvilke farlige Følger en Fravigelse af Grænserne vilde
have over for andre Medarbejdere, der alle hellere vilde
skrive udførlig end kortfattet, og gjærne ønskede saa meget
som muligt frem af, hvad de møjsommelig havde indsamlet,
naar han pegede paa sit eget Ansvar over for Forlægger
og Publikum, lykkedes det ham som oftest at naa sit Maal,
og han kunde kun beklage, at han ikke var kommet dertil
med mindre Anvendelse af Tid. At Bricka ofte havde
stort Besvær med at fremtvinge, at Artiklerne indkom til
den fastsatte Tid, lader sig ikke nægte. Ved sin bestemte
Optræden lykkedes det ham imidlertid stadig at faa Hæfterne
ud til rette Tid. Værket er skredet frem uden
mindste Afbrydelse og hvert Bind sluttet ved Aarets Udgang.

For Norge maatte det være af særlig Betydning, at
der udgaves et biografisk Værk. Hvor store Fortjenester
end den nyeste norske Historieskrivning havde, viste den
kun i mindre Grad biografisk Sans. Sars’ store Værk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free