Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. F. Bricka. II. Brickas første Arbejder og Standsningen i hans Forfatterskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sporsans og hans Held til at skabe et enestaaende Bibliothek [1].
Rig paa gode Minder var Bricka vendt hjem fra
Norge, og i nogen Tid syntes hans Sind lysere og friskere.
I Januar 1879 havde han den Sorg at miste sin Fader, som
han inderlig havde elsket, og med hvis aandelige Naturel
han i flere Henseender følte sig nær beslægtet. Fra de
rummelige Stuer paa Nørregade, hvor han havde boet i 18
Aar, flyttede han og Moderen til en lille Lejlighed i
Fiolstræde. I Anledning af Universitetets Jubelfest samme Aar
var Daae som en af dets Æresdoktorer kommen her til.
Bricka havde den Glæde i en Uges Tid at have Vennen
som Gjæst i sit Hjem. Men til hvor mørke Tanker han
endnu kunde falde hen, fremgaar af de Linjer, han skrev
efter Daaes Afrejse: «Nu, Du er rejst, er jeg mere ensom
end nogen Sinde. Her sidder jeg ene midt i en stor By,
hvis Befolknings rastløse Trin lyde op til mig i den ellers
stille Aften, og ligesom disse Trin nærme sig og fjærne
sig, men aldrig standse for at træde over min Tærskel,
saaledes løber Livets Strøm uden om mig, førende den ene
i en Retning og den anden i en anden Retning, medens
jeg bliver tilbage paa Bredden». Næsten endnu bitrere
strømmer det ham over Læben nogle Maaneder senere i et
Brev til Daaes Hustru: «Huset har nu atter antaget sit stille,
ensformige Præg; jeg føler tydelig, hvorledes «Andemaden»
vokser til over mig. De vil kalde det en bitter Bemærkning,
og det er det til Dels ogsaa, men det er tillige noget andet:
jeg elsker rolige og fredelige Tilstande. Det gjælder jo blot
om at træffe den rette Middelvej, og den Kunst ere vi et
helt Liv om at lære, og saa lære vi den endda ikke».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
