- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
494

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trenckner, Carl Vilhelm, 1824-91, Orientalist - Trepka, Christian Frederik, 1779-1864, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skarpsindighed og en stor Arbejdsmark for hans overordentlige Flid og
Nøjagtighed. I Løbet af 20—30 Aar afskrev han næsten alle de
Palmebladshaandskrifter, som vore Bibliotheker ejede, og
excerperede dem Ord for Ord til Brug for sine Samlinger til et
Pâli-Lexikon og en Pâli-Grammatik, vistnok de bedst anlagte
Samlinger, der overhovedet findes. Des værre afbrødes hans store
Arbejde ved Døden, inden det havde nærmet sig nogen Afslutning.
Minutiøs nøjagtig som han var, holdt han sine Arbejder tilbage
saa længe som muligt, for at de kunde naa den Fuldkommenhed,
han tilstræbte; hvad han fik publiceret, var derfor kun lidt i
Forhold til hans store Lærdom. I sit første Skrift «Pâli Miscellany»,
Part. I (London 1879) fik han Lejlighed til at behandle en Række
vanskelige, kritiske og grammatiske Spørgsmaal; derefter fulgte
hans Textudgave af den berømte «Milinda-pañha» (1880) og senere
1. Bind af «Majjhima-nikâya» (Buddhas Dialoger, 1888). Resten af
sidstnævnte store Text laa trykfærdig ved hans Død og er senere
besørget udgivet af andre. T.s Arbejder blive overalt omtalte med
enstemmig Beundring og opstilles som Mønstre for fremtidige
Arbejder paa dette Omraade. Her hjemme var han kun kjendt af
faa og førte en ensom Tilværelse. Skjønt hans Kaar vare meget
beskedne, kunde han dog som Følge af det overordentlig
nøjsomme Liv, han førte, efterlade sig en lille Formue, hvoraf 25000 Kr.
tilfaldt Vajsenhuset som Legat. Alle hans kostbare Manuskripter
skjænkedes efter hans Død til Universitetsbibliotheket.

Politiken 14. Jan. 1891.
Nord. Tidsskr. f. Filologi, N. R. X, 256.
Beretning om det kongl. Vajsenhus 1891, S. 11 f.

Dines Andersen.

Trepka, Christian Frederik, 1779—1864, Officer, blev født
23. Marts 1779 i Kjøbenhavn og var Søn af Major Simon T. (f.
30. Nov. 1732 i Sachsen, d. 13. Febr. 1795 i Nyborg), der 1757
var traadt i dansk Krigstjeneste, og dennes 2. Hustru Martha
Maria f. Silberschild (døbt 20. Okt. 1757 i Kjøbenhavn, f 1807).
Han var Landkadet ved Faderens Død, blev 1798 ansat ved
sjællandske Infanteriregiment og s. A. udkommanderet med
Linjeskibet «Ditmarsken» paa en Rejse til Ostindien, hvorfra han
kom hjem det næste Aar. Som Sekondlieutenant laa han 1801
paa Kronborg, og med sit Batteri deltog han med et Tab af
flere døde og Saarede i Beskydningen af den engelske Flaade,
da den 30. Marts forcerede Passagen gjennem Sundet. I de
følgende Aar fik han Anvendelse dels som Aide-Ingeniør paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free