- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
493

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trellund, Jonas (Jon) Jensen, -1663-, Handelsmand - Trenckner, Carl Vilhelm, 1824-91, Orientalist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

væsentlig Andel. 1663, omtrent samtidig med at han udnævntes til
Assessor i Admiralitetet, fik han et vidtrækkende Privilegium, der
overlod ham en stor Plads paa Christianshavn til Skibsbyggeri, til
en Savmølle og en Reberbane med store Begunstigelser for hans
Skibe og Tilladelse til at forfærdige spansk Læder. 2 Aar senere
blev han en af de 3 Generaldirektører for det Kompagni, til
hvilket Salthandelen bortforpagtedes for 100000 Rdl. aarlig, men som
ophævedes allerede 1667. T.s store Planer sloge imidlertid fejl,
han gik 1669 fallit og rømte ud af Landet. Hans senere Skæbne
er ukjendt.

Bruun, Curt Adelaer S. 286 f.
Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. VIII, 55 f.
O. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskr. V, 137 ff.

C. F. Bricka.


Trenckner, Carl Vilhelm, 1824-91, Orientalist, var Søn af
en indvandret Tysker, Rugbrødsbager G. T., og, fødtes i
Kjøbenhavn 26. Febr. 1824. Sin første Uddannelse fik han i Petri tyske
Realskole og blev efter privat Undervisning Student 1841. Ved
Læsning af Rasks Skrifter vaktes tidlig hans Interesse for
Sprogvidenskaben, især de orientalske Sprog, og han fordybede sig i
Begyndelsen navnlig i Arabisk, Syrisk og andre semitiske Sprog
under Professor Hermansens Vejledning. Disse Studier udvidedes
efterhaanden til at omfatte Persisk og de indiske Sprog, ligesom
han heller ikke forsømte at dyrke de nyere europæiske Sprog.
Oprindelig havde han valgt klassisk Filologi til Brødstudium og
studerede i flere Aar med Iver under Madvig, men Kjærligheden
til de orientalske Sprog fik ham til at opgive denne Plan. Hans
Hu stod til Bibliothekerne, hvor de store Samlinger af
Manuskripter laa delvis ubenyttede, og i 1853 ansøgte han om en
Assistentpost ved det store kongl. Bibliothek, varmt anbefalet af
Professorerne Hermansen og v. Mehren; han fik dog lige saa lidt denne
Post som en lignende, han søgte 10 Aar senere ved
Universitetsbibliotheket, og en Tid saa det derfor ret sort ud for ham, der
stod uden Examen og næsten havde opbrugt sin Kapital. Omsider
fik han i 1860 Timer ved Vaj senhuset, og her virkede han som
Lærer indtil sin Død, 9. Jan. 1891. Han var ugift.

Det var dog ikke de semitiske Studier, der skulde blive T.s
Hovedgjerning og kaste Glans over hans Navn. Da Fausbølls
Udgave af «Dhammapada» udkom i 1855, drejedes T.s Interesse
helt mod Indien, og fra nu af helligede han sig til Pâli-Sproget,
et Omraade, hvor der var Problemer nok for hans sjældne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free