Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trandberg, Peter Christian, 1832-96, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle kirkelige Anliggender, 2) Menighedernes Ret til selv at kalde,
vælge og afsætte deres Lærere og Forstandere og 3) deres
Myndighed og Forpligtelse til at haandhæve Tugt og Orden i
Overensstemmelse med Matth. 18, 15-18. Foruden Hovedforstanderen,
T. selv, fik Frimenigheden strax forskjellige Lægprædikanter og
ældste, der tilsammen dannede Menighedsraadet, som skulde
samles mindst én Gang om Aaret og have en raadgivende, men ikke
en lovgivende Magt. Faa det første Menighedsraadsmøde i Marts
1864 enedes man om at hævde de enkelte Menigheders
Selvstændighed ; men T. var i Virkeligheden Bevægelsens enevældige Leder.
Da en svensk Methodist, Student G. E. Rosander, fik Tilladelse til
at tale i Frimenighedens Bedesale, blev Grunnet fortrydelig, og
det kom til et aabent Brud mellem ham og T. Senere lykkedes
det Grunnet at drage den bornholmske Lægprædikant, H. C.
Møller (XII, 59), over til sig, og Møller lod sig, uden sin Menigheds
Raad og Samtykke, ordinere af Grunnet. Da Møller tillige
udtalte, at der under hans Ophold i Kjøbenhavn, navnlig ved
Paavirkning af en Skomager Andersen, var gaaet «et stort evangelisk
Lys op i hans Sjæl», kom det ogsaa til et Brud mellem ham og T.,
der var saa medtaget af den haarde Kamp, at han maatte rejse
til Ems. I Taunusbjærgenes Skygge skrev han da: «Aabent
Sendebrev til Udgiveren af «Budskab fra Naadens Rige» (*c: Møller)»
(Kbhvn. 1866), der indeholder et Opgjør imellem de gamle Venner.
Faa Vejen til Ems havde T. besøgt Birkedal i Ryslinge, hvor
en Frimenighedsdannelse var i Gjærde (II, 307). Birkedal rejste
senere over til Bornholm og færdedes meget i T.s Kreds; men
til egentligt Fællesskab kom det ikke. Birkedal følte sig frastødt
af den «Hovmodsdjævel, Herskesyge og Selvklogskab», der mødte
ham i den bornholmske Frimenighed, og han mærkede Tegnene
til dennes Opløsning. Efter Valgmenighedslovens Udstedelse
omdannede T. imidlertid (1872) sin Frimenighed til en Valgmenighed
inden for Folkekirken; men 1877 nedlagde han Præstegjerningen
paa Bornholm for som Fripræst at drage rundt i Jylland, hvor
han snart prædikede i Kirkerne, snart under aaben Himmel, i
Skove og Gaarde.
I Juni 1882 drog han til Amerika. Først var han 4 1/2
Maaned i Warren i Pennsylvanien Præst for en Del Bornholmere,
men der fra rejste han til Chicago, hvor han haabede at udrette
større Ting ved at arbejde for Dannelsen af «bibelske Menigheder»
og ved at oplive Haabet om Christi Gjenkomst. Han udsendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
