Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trampe, Frederik Christoffer Greve, 1779-1832, Stiftamtmand - Trandberg, Peter Christian, 1832-96, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ulrica Frederika f. Komtesse Schmettow, (f. 29. April 1791 d. 27. Okt.
1856), Datter af General Carl Jac. Vald. Greve S. (XV, 198).
Moe, Tidsskr. f. d. norske Personalhist. II, 135 f.
Øst, Materialier t. et dansk biogr.-lit. Lex. Sp. 767 f.
Ræder, Danmarks Krigs- og politiske Historie III.
Yngvar Nielsen.
Trandberg, Peter Christian, 1832-96, Præst, fødtes paa
Bornholm 18. Avg. 1832. Hans Forældre vare Selvejer Christen
Mortensen T. og Gjertrud Christine f. Andersen. I sin Barndom
vogtede han Faar, men da han viste Lyst lil Bogen, blev han sat
i Rønne Latinskole, fra hvilken han blev dimitteret 1851. I Jan.
1858 blev han theologisk Kandidat og s. A. ordineret af Biskop
Laub efter at være udnævnt til personel Kapellan for Tjele og Vinge
i Viborg Stift. Allerede 1860 opgav han imidlertid Kapellanstillingen
i Jylland for som fritvirkende Rejsepræst paa Bornholm
at forjage «Vankundighedens skumle Mørke og Vantroens og
Verdenskjærlighedens dybe Midnatssøvn» paa Øen. Han var i sin
Studentertid bleven paavirket af S. Kierkegaard, og under Arbejdet
paa Bornholm traadte denne Paavirkning stærkere og stærkere
frem, saa at Øens Præster til sidst lukkede Kirkerne for ham.
Overalt hvor han kom frem, vakte han en vældig Bevægelse, og han
stod for mange af Øens Beboere som Idealet af en Prædikant;
naar de bornholmske Bønder vilde sige Biskop Martensen, der
1862 visiterede paa Øen, en Behagelighed, sagde de, at han
prædikede «akkurat som T.» Martensen erkjendte hos T. en redelig
Vilje til at blive paa den gamle Kirkegrund, men han frygtede
for, at det methodistiske Væsen, Sammenblandingen af Lov og
Evangelium og de haarde Domme, skulde føre ud i det sekteriske.
Efter Martensens Visitats kom Fripræsten Grunnet (VI, 251) til
Øen, og han og T. holdt da, efter hvad der blev meddelt
Martensen, «extravagante Forsamlinger, fulde af exalterede Ytringer
mod Folkekirken og dens Præster».
St. Hansdag 1863, da flere Tusende Mennesker samledes til et
stort Møde i Almindingen, meldte T. sig højtidelig ud af den
danske Folkekirke, og derpaa dannede han en evangelisk-luthersk
Frimenighed. I Følge Menighedsraadets Protokol fandt den første
store Optagelse af Medlemmer Sted i Allinge Søndagen den 9. Avg.,
og ialt o. 1500 (Børn iberegnede) bleve da indmeldte i den nye
Frimenighed. Denne besluttede at fastholde den rene evangelisk-
lutherske Lære, men i Modsætning til Folkekirken hævdede den:
1) Guds Kirkes Frihed og Uafhængighed af den verdslige Magt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
