Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torfæus (Torvesen), Thormod, 1636-1719, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ulemperne herved vare aabenbart langt større, især naar man skulde
bo saa ensomt som paa Karmøen, hvilket han aabenbart kun
af økonomiske Grunde kan have valgt. Beskaffenheden af hans
Bibliothek kjendes ikke nærmere, i Norge fandtes ingen større
Bogsamling og ikke en eneste betydeligere lærd. I 1689 havde han
dog den Glæde at se Arne Magnussen som sin Gjæst, og med nogle
for Historien interesserede Nordmænd, navnlig Provst Iver Leganger
i Sogn stod han i en Brevvexling, der er bevaret. Han vilde
ogsaa have sig Domkapitlernes Arkiver tilsendt, men heraf blev intet,
og siden kom disse i Arne Magnussens Hænder; kun de
stavangerske Skindbreve fik T. fat i, uden dog at benytte dem i nogen
større Udstrækning. En paatænkt Rejse til Throndhjem blev der
intet af, derimod kom han gjentagne Gange til Kjøbenhavn,
vistnok især fordi hans Gage ikke alene ikke blev prompte betalt,
men egentlig stedse var prekær og idelig udsat for at formindskes
eller helt inddrages.
At han har arbejdet med Flid, derom vidne hans mange
Skrifter. Han begyndte med en Række Afhandlinger om norske
Bilande og Kolonier. I 1695 kom hans Bog «De rebus gestis
Færøensium», i 1697 hans «Orcades». Sidstnævnte Værk skrev han efter
særlig højeste Befaling, og Bogen, en Foliant, er endnu af Vigtighed
ved de Aktstykker, han meddeler for at godtgjøre den norske
Krones Ret til at indløse Orknøerne. 1705 kom «Vinlandia», 1706
«Grønlandia antiqva». Ved Trykningen af de sidste Skrifter havde
han Bistand af en ung norsk Ven, den siden som Rektor i
Christiania bekjendte Jacob Rasch (XIII, 485). Paa Stangeland havde
han en Række af mere og mindre litterære Haandskrivere, af
hvilke hans Frænde, den flittige Afskriver Asgir Jonsson, der,
efter at have afslaaet en Kaldelse til Sverige, tilsidst blev
Sorenskriver i Smaalenene, er den mest mærkelige. Han levede hos
T. fra 1688-1704.
Omsider udkom hans Hovedværk, «Historia rerum Norvegicarum»
i 4 Foliobind 1711. Under Krigen havde der naturligvis
ikke været at tænke paa offentlig Understøttelse til dets Trykning,
og at det ej kom til at henligge som Haandskrift, skyldtes alene
Chr. Reitzers Opofrelser (XIII, 623); han har da ogsaa forfattet
Fortalen. Værket blev det sidste i Rækken af de store latinske
Historiografers Opera i Folio. Skjønt Holberg (i den 171. Epistel)
finder hans Latinitet «sirlig», vil denne Dom næppe tiltrædes af
Filologer. I én Henseende gjorde den latinske Form sin Nytte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
