- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
346

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thott, Tage Andersen, -1643, til Sirekjøbing, Duege og Egede - Thott, Tage Ottesen, -1562, til Næs, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han ved sit andet Ægteskab fik en Part i det Skaanske
Næsbyholm. I Sjælland ejede han Egede (Jomfruens Egede), som han
imidlertid allerede 1631 skilte sig af med, og det samme gjorde
han efterhaanden med sine Skaanske Gaarde, thi skjønt han 1625
angives at eje 1262 Tdr. Hartkorn og 1627 kunde yde Kongen et
Laan paa et Par Tusend Rdl., var han en forgjældet Mand. Sagnet
om, at han til sidst gik og tiggede paa Krohusene i Kjøbenhavn,
er vel nok overdrevent, men sikkert er det, at hans Bo ved hans
Død var fallit. Børn efterlod han sig ikke.

Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 439.
Rørdam, And. Arrebos Levnet.

C. F. Bricka.


Thott, Tage Ottesen, –1562, til Næs, Rigsraad, var Søn
af Otte Andersen T. til Næs og Karen Tagesdatter Hollunger.
Skjønt han alt nævnes 1507, er det dog først efter 1533, at han
træder særlig frem. Dette sidste Aar findes hans Navn blandt de
Adelsmænds, til hvilke den fangne Kong Christian II forgjæves
henvendte sig med Anmodning om Løsladelse og Gjenindsættelse
paa Tronen. Fra 1535-39 var han dog endnu Hofsinde og laa i
Borgeleje dels i Øvids, dels i Aas Kloster, hvilket sidste Kloster
han beholdt i Forlening til sin Død. 1538 oprettede han
Hoved-gaarden Eriksholm og kjøbte Sirekjøbing af Jørgen Lykke. 1542
deltog han i Toget til Sverige i Anledning af Dackefejden, blev
snart efter Rigsraad, deltog som saadan 1546 i Forhandlingerne i
Varberg med de svenske, ligesom han s. A. med Peder Skram
førte Overbefaling i Skaane. Ogsaa 1554 var han Sendebud til
Grænsemødet i Elfsborg. I Aarene 1547 og 1548 var han
Høvedsmand paa Landskrone, hvor han paabegyndte Bygningen af Slottet,
og fra 1555 til sin Død var han Høvedsmand paa Baahus. Efter
sin Fader havde han arvet et Kronpant, Grimmelstrup og Karleby
Len, men det tilkjøbte han sig 1561 og 1562 til Ejendom. Han,
der senest 1542 havde gjenoptaget sin Slægts gamle, men i 200
Aar skrinlagte Stammenavn T., opbyggede ogsaa 1559 af ny sin
gamle Fædreneborg Næs. Han var en af de faa Adelsmænd, som
modtoge det dem ved Kong Frederik IT s Kroning tilbudte
Ridderslag. Han døde, vistnok i høj Alder, 8. Sept. 1562 paa Eriksholm,
efterladende sig en Enke, Else Holgersdatter Ulfstand, der døde
8. Juni 1573.

Thiset.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free