- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
345

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thott, Tage, 1648-1707, Gehejmeraad - Thott, Tage Andersen, -1643, til Sirekjøbing, Duege og Egede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(XIII, 564) Datter Petra Sophie (f. 15. Febr. 1675 d. 3. Jan. 1720)
til Næsbyholm, Bavelse og Thurebyholm, paa hvilken sidstnævnte
Gaard T. døde 23. Febr. 1707.

Danske Herregaarde X: Thurebyholm; XVIII: Vognstrup.
Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 435.

G. L. Wad.


Thott, Tage Andersen, –1643, til Sirekjøbing, Duege og Egede,
var en Søn af Anders T. til Sirekjøbing og Lisbet
Folmersdatter Rosenkrantz. Ved Faderens Død (1595) var han kun et
Barn, og da Moderen døde (1613), vare hendes Formuesomstændigheder
saa slette, at han og hans Søstre gik fra Arv og Gjæld efter
hende, men ikke desto mindre havde han kunnet foretage den
sædvanlige Udenlandsrejse i Ungdomsaarene (var 1607 i Padua),
Efter Hjemkomsten gjorde han 1608-10 Tjeneste ved Hove som
Hofjunker, og 1612 fik han sin første Forlening, Laholm, som han
1620 ombyttede med Throndhjem. Allerede inden han kom der
op, havde han dog været i Norge, i det han 1618 fik Ordre til at
ligge i Slotsloven paa Baahus under den derværende Lensmands
Fraværelse. Paa Throndhjems Bispestol sad den Gang den unge,
senere som Digter berømte, Anders Arrebo, og mellem ham og
den jævnaldrende Lensmand opstod der snart bittert Fjendskab;
T. T. hvilede ikke, før han havde samlet saa mange Bevisligheder
sammen mod sin uforsigtige Modstander, at denne (1622) fældedes
ved en Herredagsdom, der lød paa Embedsfortabelse (s. I, 346 f.).
Men trods denne Sejer befandt T. T. sig næppe vel i Throndhjem,
med hvis Borgerskab den hensynsløse og vistnok trættekjære
Lensmand havde Stridigheder; flere Gange rejste han i Besøg til
Danmark, og 1627 forflyttedes han her til, i det han da paa ny
forlenedes med Laholm. I den følgende Tid vexlede han hyppig
Forleninger (Ørum 1629-31, Mariager Kloster 1631-32, Sølvitsborg
1632-42 og Silkeborg 1642-43). 1628 blev han, som tidligere
havde været Ritmester ved den hallandske Fane, Landkommissær
i Skaane, og 1633 sloges han til Ridder. Han skal være død i
Begyndelsen af 1643 (begravet 6. Febr.).

T. T. ægtede i. (i Avg. 1610) Clare Sparre (d. 1636), Datter
af Hans S. til Klogerup, 2. (1640) Lisbet Beck (d. 1653), Datter af
Sivert B. (II, 21). Hans Gaarde Sirekjøbing, Duege og Boistofte
ligge i Skaane, i Nærheden af Landskrone. I sine yngre Dage
skrev han sig ogsaa til Næs (Trollenæs), saa han maa vel da have
ejet en Andel i denne Thotternes Hovedejendom i Skaane, ligesom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free