Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tausen, Hans, 1494-1561, evangelisk Reformator og Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kapitlet og næppe havde hørt til Reformationens ivrige Modstandere.
Huitfeldt beretter, at H. T. «gjærne havde omvendt ham, men han
skaffede dermed ingen Frugt». En Kjendsgjerning er det dog, at
Knud Gyldenstjerne senere stillede sig venligere til Reformationen
end nogen af de andre danske Biskopper. – Tidspunktet for H. T.s
Optræden i Kjøbenhavn var heldig valgt; thi i Foraaret 1529 var
Biskop Lage Urne død, og hans Efterfølger, Joachim Rønnov, var
saaledes bundet ved den Forpligtelse, han havde udstedt til Kongen
ved sin Overtagelse af Bispedømmet, at han ikke kunde lægge
Evangeliets Sag betydelige Hindringer i Vejen. I Kjøbenhavn blev
St. Nicolai Kirke anvist H. T. til Virkeplads, skjønt den katholske
Gudstjeneste i Kirken sikkert endnu ikke var ophørt. Her
fortsatte han nu, som han havde begyndt i Viborg, i det han nemlig
strax indførte dansk Salmesang, der her ligesom andensteds øvede
en henrivende Virkning. I det hele er det forbavsende, hvor
hurtig H. T.s reformatoriske Prædiken slog igjennem; men Brændet
var allerede lagt til rette, der behøvedes kun den tændende Gnist.
Et af de første Vidnesbyrd om den forandrede Stemning blandt
Hovedstadens Befolkning var det, at Tiggerklostrene mistede den
Støtte, de hidtil havde haft i Borgernes Almisser; et Aar var næppe
forløbet siden den ny Prædikants Ankomst, da havde Graabrødrene
maattet forlade deres Celler, mens St. Clara Kloster blev først senere lukket,
og det var bestemt, at Helligaandskloster udelukkende skulde anvendes
til Hospital. Ogsaa paa anden Maade gik Bølgerne højt i
Kjøbenhavn, og ved Borgerskabets Hjælp lykkedes det H. T. at faa flere
lutherske Præster i Virksomhed ved Byens Kirker, i hvilken
Anledning det, som det synes, kom til et skarpt Ordskifte mellem ham
og Biskop Rønnov ved et Møde mellem dem i Kapitelshuset, hvilket
Sammenstød dog mulig bør henføres til et senere Tidspunkt.
Den stærke Bevægelse i reformatorisk Retning, som ytrede sig
rundt om i Landet, især i Kjøbstæderne, gjorde det tilraadeligt, at
der fra Statens Side gjordes Skridt for at tilvejebringe, om ikke
en Afgjørelse, saa dog en modus vivendi. Da desuden Christian
II’s truende Stilling i Udlandet gjorde det fornødent at skaffe
Midler til Rustninger, blev det besluttet, at en Herredag skulde
holdes i Kjøbenhavn i Juli 1530, hvor Religionssagen samtidig skulde
forhandles, hvorfor ikke blot Kongen og Rigsraadets gejstlige og
verdslige Medlemmer gave Møde, men ogsaa Afsendinger fra
Kjøbstæderne og 21 lutherske Prædikanter. De katholske Prælater havde
tilkaldt deres dygtigste Ordførere med Poul Helgesen i Spidsen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
