Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tausen, Hans, 1494-1561, evangelisk Reformator og Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde han 1528 trykt en af H. T. besørget Oversættelse af et Skrift
af Luther («Et ynkeligt Klagemaal og et venligt Tilbud»).
Den Bevægelse, som ved H. T.s Prædiken var vakt i Viborg,
udbredte sig efterhaanden i videre Kredse til andre jyske Byer.
En af den landflygtige Christian II’s Korrespondenter tilskrev ham
saaledes i Nov. 1528: «Udi mange af Kjøbstæderne i Jylland
prædikes Guds Ord paa Danske, desligeste holdes Messe og paa
Danske; Bisperne kunne ej betage det.» Mindst af alle formaaede
Jørgen Friis i Viborg at standse Bevægelsen; han havde endog
forladt sin Stiftsstad og trukket sig tilbage til sit faste Slot Hald,
hvis Fæstningsværker han lod udbedre. Følgen var, at Viborg paa
faa Aar forvandledes til en evangelisk Stad. Da Messelæsningen
ophørte, vare de mange (12) Sognekirker i den lidet folkerige By
overflødige, hvorfor Borgerne ansøgte om og i Febr. 1529 fik kongl.
Tilladelse til at nedbryde de Kirker og Kapeller, som Byen ikke
formaaede at holde ved Magt, og at beholde de 2 næsten opløste
Tiggerklostres (Graabrødre- og Sortebrødre-) Kirker som deres
fremtidige Sognekirker, sikkert fordi disse vare rummeligere end de
andre. H. T. blev ved den Lejlighed Sognepræst ved Graabrødrekirke,
hvori hans Frimenighed jo alt i længere Tid havde været
til Huse. Imidlertid nærmede hans Gjerning i Viborg sig sin
Afslutning. Der var andre Steder i Fædrelandet, hvor hans mægtige
Evne til at bane den evangeliske Lære Vej mere gjordes fornøden.
Før sin Bortgang fra Viborg foretog han imidlertid en Handling,
som vakte ikke ringe Forargelse hos Modstanderne, og som han
selv vistnok har tøvet med at udføre, indtil den bydende
Nødvendighed krævede den. Da Bisperne nemlig ikke vilde indvie
evangeliske Lærere til Præsteembedet, dristede H. T. sig til at ordinere
flere Saadanne, deriblandt hans Medarbejder M. Jørgen Sadolin og
vistnok enkelte af de unge Mænd, som havde faaet deres Uddannelse
i den evangeliske Præsteskole, som Sadolin siden 1526
forestod i Viborg. Ogsaa et andet Skridt havde H. T. foretaget,
hvorved han paa det bestemteste havde brudt med Fortiden. Han
havde nemlig indladt sig i Ægteskab med en Jomfru ved Navn
Dorothea, efter Sigende en Søster til hans ovennævnte Medarbejder.
I Avg. 1529 begav H. T. sig til Kjøbenhavn, sikkert efter
kongl. Befaling, skjønt nogen saadan ikke mere er bevaret. Han
lagde Rejsen over sin Fødeø Fyn, hvor han i Odense besøgte den
nys udvalgte Biskop Knud Gyldenstjerne (VI, 378), som han kjendte
fra Viborg, hvor Gyldenstjerne hidtil havde været Domprovst i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
