- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
578

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suhr, Johannes Theodor, 1792-1858, Handelsmand - Suhr, Lucie Henriette, -1850, Forfatterinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gjærne vilde afhænde, kjøbte S. det (1840). Men «Sølyst» blev
dog næppe for Fru S. det, som hun havde ventet. I Sommeren
1839 havde hun og hendes Mand gjennemgaaet en Kur i Ems og
ved denne Lejlighed gjort Bekjendtskab med Johan Ludvig og
Johanne Luise Heiberg, og dette Bekjendtskab skulde faa
Betydning. S. fik saa stor Interesse for Fru Heiberg, at han, der ikke
i 20 Aar havde sat sin Fod i Theatret, nu blev en jævnlig Gjæst
der, samtidig med at han drog Omsorg for, at Bekjendtskabet fra
Ems blev fortsat i Kjøbenhavn. Han blev paa ny selskabelig.
Han ligesom tøede op over for Fru Heiberg, der fik ham til at
have Interesse for Kunst og helt vandt hans Fortrolighed. I og
for sig var det en glædelig Forandring, der skete, men hans Hustru
var selvfølgelig opmærksom paa, at det var en anden Kvinde, der
bevirkede den, og da Heiberg og Frue fra 1844 tilbragte i alt
Fald en Del af deres aarlige Sommerferie paa «Sølyst», den
Ejendom, der særlig var kjøbt til Fru S., er det ikke til at forundres
over, at hendes Holdning over for Fru Heiberg var ikke saa
lidt stiv. Hun døde 10. Nov. 1856, og lige Toaarsdagen efter (10.
Nov. 1858) døde S.

Fra 1. Jan. 1856 havde S. overgivet Handelshuset til
Brodersønnen Ole Bernt S. (s. ndfr.) og derefter paa Grund af sit
Helbred gjort forskjellige Rejser syd paa. Efter hans Testamente var
hans Hovedarving en efter ham og hans Hustru opkaldt stor
Familiestiftelse til Fordel for hans Søskende og deres Descendenter.
Til den bedste Sikring af de den tillagte Kapitaler havde han i
sine sidste. Aar kjøbt forskjelligt Jordegods, saaledes 1853
Bonderupgaard og 1856 Merløsegaard, begge i Tostrup Sogn noget nord
for Ringsted. Heiberg og Hustru havde han givet Ret til at
disponere over Bonderupgaard som Sommerbolig.

C. Nyrop, Det Suhrske Hus i Kbh. (1899).
Johanne Luise Heiberg, Et Liv gjenoplevet i Erindringen II.
J. Fibiger, Mit Liv og Levned S. 182. 194 ff. 231. 244. 247.
Dansk Tidsskr. 1901, S. 623 ff.

C. Nyrop.


Suhr, Lucie Henriette, –1850, Forfatterinde. Hun var
Datter af Overretsraad, Justitsraad Chr. Nielsen i Slesvig, blev gift
med Kapitajn J. N. Suhr i Rensborg og døde der som Enke uden
Børn 10. Maj 1850. Som Forfatterinde skrev hun under Navnet
«Agathe» (v. Suhr) og udgav Romanen «Die Nebenbuhlerinnen»
(1823), «Der Brünhildsbrunnen» (i «Eidora», 1824), «Der Fischfang,
ein Märchen» (1825), «Ulla, die Shetländerin u. andere Erzählungen»
(1832) m. fl. Noveller. Hendes betydeligste Arbejde er den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0580.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free