- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
577

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suhr, Johannes Theodor, 1792-1858, Handelsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forpagtningen af Valseværket paa Frederiksværk, just nogle Aar
før den nævnte Frihed ved Lov blev hævet.

S. var en fremragende Kjøbmand, og det er derfor naturligt
at se ham som Repræsentant i Nationalbanken, hvad han var fra
1822-35, og at se ham blive baade Agent (1829) og Etatsraad
(1847). Til Kommandør af Danebrog udnævntes han 1855. Han
havde imidlertid ogsaa andre end Kjøbmandsinteresser. Han
interesserede sig for det offentlige Livs Anliggender. Han er en af
Kjøbenhavns 32 Mænd (1822-34), og i 1835 staar han som Medindbyder
til Trykkefrihedsadressen. Som Forholdene vare, kunde
han imidlertid ikke i 1834 blive Stænderdeputeret. Stænderforordningen
’knyttede saavel Valgret som Valgbarhed til Grundejendom,
og Huset J. P. Suhr & Søn ejedes udelukkende af hans Moder, i
hvilket Forhold han ikke ønskede at gjøre nogen Forandring. Han
var lige til hendes Død i 1842 kun Prokurist. Blev han saaledes
ikke aktiv Politiker, fulgte han dog den politiske Udvikling med
levende Interesse, og han havde i saa Henseende gode Forbindelser.
Mellem hans Venner og Omgangsfæller vare Kapitajn A. F.
Tscherning, som han kjendte fra Frederiksværk, Kammerherre P.
B. Scavenius til Gjorslev, der var i Slægt med ham, samt Professor,
senere Indenrigsminister og Konseilspræsident, P. G. Bang. De
repræsenterede meget forskjellige politiske Standpunkter. Selv
tilhørte han det national-liberale Parti og nævntes som saadan flere
Gange i 1848.

Da S. i 1817 begyndte at kæmpe paa Livet for den Suhrske
Forretning, blev der forunderlig stille i hans Hus, og det
endskjønt han 30. Nov. 1816, altsaa kun kort før, havde hjemført sin
Kusine Caroline Falch (f. 17. Nov. 1790) som Brud; hun var Datter
af Grosserer Andreas F. og Charlotte Sophie f. Suhr. «Dejligheden»
kaldtes hun i den Rahbekske Kreds, og da hun foruden at være
smuk var livlig og i Besiddelse af forskjellige Smaatalenter, er det
naturligt, at hun var en feteret Dame. Nu blev alt med ét anderledes.
Sin Mand, der altid var optagen af Forretninger, saa hun
kun lidet til; i Huset kom saa godt som ingen; hun var ensom i
sit barnløse Hjem, og saa blev hun med Aarene endda baade
svag og tunghør. Derfor ophørte hendes gode Hjærte dog ikke
at tale, og trods stor ydre Kulde hang de 2 Ægtefolk ved
hinanden. Da Fru S. efter en gjennemgaaet Sygdom, for ret at
komme sig, ønskede at nyde Sommeren paa det bekjendte
Landsted «Sølyst» ved Klampenborg, som den Schimmelmannske Slægt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0579.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free