Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Struensee, Johann Friedrich Greve, 1737-72, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vakte Anstød hos en Befolkning, der var vant til stilfærdige
Forhold uden synderlige Forandringer; hans despotiske Fremfærd imod
de mange Embedsmænd, der vilkaarlig bleve afsatte, fremkaldte
Forbitrelse i vide Kredse; Masser af Arbejdere bleve arbejdsløse
paa Grund af den utilbørlige Pludselighed, hvormed han gjorde
Ende paa den Beskyttelse, Fabrikkerne hidtil havde nydt; man
fandt det skammeligt, at Kjøbenhavns gamle Kommunalforfatning
med de 32 Mænds Raad, der kunde føres tilbage til Byens
Privilegier fra 1661, var udslettet med et Pennestrøg; den
Hensynsløshed, med hvilken han satte sig ud over gjældende Fundatser og
Bestemmelser, naar de ikke passede ham, skabte en, i det mindste
til Dels berettiget, Harme; man fandt snart med, snart uden Grund
i forskjellige af hans Forordninger Vidnesbyrd baade om hans
bekjendte Irreligiøsitet og om hans ikke mindre berygtede
Løsagtighed, og man saa deri Forbud om, at han vilde søge at
undergrave Dyd og gode Sæder; der var Regeringsskridt af ham, der
frembøde Stof til alvorlig Kritik, f. Ex. Indførelsen af Tallotteriet
paa Grund af dets fordærvelige Virkninger, særlig iblandt den
fattige Befolkning; man oprørtes ved hans Ringeagt for Folkets
Sprog og Nationalitet, selve hans Personlighed stødte Folk fra ham
paa Grund af den hovmodige Holdning, han stedse mere indtog
over for alle, og som gjorde, at ingen kunde fortælle noget Træk
af Venlighed eller Elskværdighed hos ham; men ganske særlig
vakte han Forargelse og Forbitrelse ved sit Forhold til Kongen og
Dronningen. Den Afsluttethed, hvori han holdt Kongen, gav
Anledning til Rygter om, at han og Brandt mishandlede ham; selve
den Myndigheds Omfang, han havde tiltaget sig ved Udnævnelsen
til Kabinetsminister, syntes at være en Krænkelse af den Magt,
Kongen alene burde have Ret til at udøve, og rundt omkring blev
der talt om, at den var et Brud paa Kongeloven. Saa kom
hertil, at al Verden vidste, at han var Dronningens Elsker, og da
hun i Juli fødte Datteren Louise Augusta til Verden, gjaldt det
rundt omkring, og det med god Grund, for en Kjendsgjerning, at
denne var S.s Datter. Det var paa den Dag, da hun blev døbt,
at S. blev Greve. Sligt syntes at vbide Hovedet af al Skam. For
ligesom at fuldende det uhyggelige Billede af den Stilling, han
indtog til Kongefamilien, kom hertil ogsaa, at efter hans Tilskyndelse
den lille Kronprins var Gjenstand for den velkjendte haarde
Opfostring, der skulde gjøre ham til et Naturbarn paa Rousseausk
Vis, men ganske vist blev. drevet til en dumdristig og taabelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
