- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
502

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Struensee, Johann Friedrich Greve, 1737-72, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var imidlertid blot hans Mening at bruge Osten som et Redskab
for sin egen udenrigske Politik. Medens Staten i Bernstorffs sidste
Tid havde sluttet sig nær til Rusland for at opnaa det holstenske
Mageskifte og i Forening med denne Stat hindre den for fjendtlig
ansete Kongeslægt i Sverige fra at udvide Kongemagten der, vilde
S. følge en Middelvejspolitik, paa den ene Side bevare Venskab
med Rusland og paa den anden Side holde Staten uden for
Indblanding i Sveriges indre Forhold. Men Osten var ganske enig
i den Politik, som Bernstorff havde fulgt, og det kom derfor til
idelige store og smaa Rivninger imellem ham og S. Rusland saa
samtidig med liden Velvilje paa S., og skjønt denne efterhaanden
begyndte at nærme sig mere til Hoffet i St. Petersborg i Haab
om at opnaa Afslutning af Mageskiftet, hvis Betydning han snart
fik mere Øje for, saa vedblev dog Cathrine II i Rusland at se
med Mistillid paa ham, og Mageskiftesagen skred derfor slet ikke
frem i hans Tid.

Imidlertid kunde det synes, som om hans Stilling i selve
Landet var lige grundfæstet. Hans Herredømme over Kongen og
Dronningen var stadig urokket. Kongens voxende Sindssyge gjorde
denne om mulig endnu mere viljeløs i alle Retninger, hvad
Regeringen angik, og Dronningens Lidenskab for S. blev ved at holde
sig paa samme Højde. Under disse Forhold var han lige saa
fuldt Herre ved Hoffet, som han var det i Regeringen, og det var
et paa Fornøjelser af, forskjellig Natur rigt Hofliv, der i Sommeren
1771 førtes paa Hirschholrn Slot med ham og hans Elskerinde
Dronningen som Midtpunkter. Ved Kongens Fødselsdag 29. Jan.
1771 var han, man kan sige selvfølgelig, en af dem, som Caroline
Mathilde smykkede med den efter hende selv opkaldte Orden, som
hun ved denne Lejlighed indstiftede, og 22. Juli opnaaede S. sammen
med sin Ven Brandt at blive gjort til dansk Lensgreve. Det var
altsaa, rent ydre set, som om han endnu var ved at stige stedse
højere og højere.

Men den blinde Lydighed, han hidtil havde fundet, blev ud
paa Sommeren tilsat med et glødende Had imod ham, der siden
stedse tog til, og intet Sted udviklede dette sig stærkere end der,
hvor det maatte være farligst for ham, nemlig i Kjøbenhavn.

Det var i og for sig umuligt andet, end at forskjellige af hans
Reformer maatte vække Uvilje imod ham hos mange, fordi de
stødte an imod Folks Privatinteresser; selve den voldsomme Iver,
hvormed han lod den ene Omdannelse følge den anden i Hælene,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0504.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free