Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stigsen, Niels, -1249, Biskop - Stigsen, Otte, -o. 1567
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
24. Sept. 1249. Som den, der «for Kirkens Friheds Skyld var
landflygtig», fik han sin Grav paa et af de fornemste Steder i
Klosterkirken, og hans Sølvkrucifix opbevaredes der som et kjært
Minde. Paven gik endnu strængere frem imod Erik; men først
efter Kongens Død (1250) bleve Godserne givne tilbage. Den hele
Strid er Forspillet til de store Kampe mellem Kongedømmet og
Kirken i Danmark.
Hist. Tidsskr. 6. R. VI, 626 ff.
Kirkehist. Saml. 4. R. III, 7 ff.
Hans Olrik.
Stigsen, Otte, —o. 1567. Denne æventyrlige Krigerskikkelse
hørte til Hvide-Slægten ligesom Marsk Stig, hvis Mandslinje
synes at være uddød med ham. Han forekommer allerede 1509
som Skibshøvedsmand paa Søren Norbys Tog mod Finland og
saaredes 1518 i Slaget ved Brännkyrka, træffes atter i de følgende
Aar i S. Norbys Tjeneste og sendtes af denne i Marts 1525 i
Forvejen til Bleking og Skaane, hvor han indtog Sølvitsborg og
Aahus; men efter Søren Norbys egen Ankomst blev O. S., medens
Søren Norby belejrede Helsingborg, med sin Bondehær slaaet af
Johan Rantzau i 2 store Slag ved Lund og senere ved Bunketofte
(ikke Brunketofte) Lund. I det sidste Slag beskyldtes han, dog
vist med urette, for at have været en af de første til at flygte, og
der lavedes en Nidvise om «O. S. med hans blakkede Hest», der
tyede til Skoven, som han kunde bedst. Efter Slaget blev han af
Bønderne selv udleveret; han sad i nogen Tid fængslet, men det
lykkedes ham ved formuende Venners Hjælp at komme til Forlig
med Frederik I mod at forpligte sig til at tjene denne (Avg.
1525). 1532 sendtes han mod Throndhjem, hvis Ærkebiskop, Olaf
Engelbrechtsen, havde sluttet sig til Christian II, afbrændte
Bispegaarden og udplyndrede Egnen. Han forlenedes derpaa med
Guldal og Sparbo i Norge; men efter Frederik I’s Død sluttede han
sig til Grev Christoffer og blev af denne i Avg. 1534 forlenet med
Nyborg Slot. Efter Slaget ved Øxnebjærg maatte han i Juli 1535
overgive Slottet til Christian III’s Folk, hvorpaa han begav sig til
Kjøbenhavn og deltog i denne Bys langvarige Forsvar. Han
forblev dog ikke her lige til Stadens Overgivelse, som det undertiden
angives, men da i Marts Maaned 1536 det burgundiske Hof tænkte
paa at undsætte den belejrede Stad, sendtes han af de belejrede
tillige med Mikkel Blik (II, 392) til Brüssel for at gaa den
nederlandske Regering til Haande ved Flaadens Udrustning. Inden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
