Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stigsen, Niels, -1249, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Snares Sønnesøn Esbern Snerling paa sit Dødsleje skjænkede Sorø
Kloster en Del Gods, og hans Moder Margrethe ikke des mindre
holdt det tilbage, bandlyste N. S. hende 3 Gange og fremtvang
derved Testamentets Fuldbyrdelse. End videre udvirkede han et
heldigt Mageskifte mellem Sorø og St. Peders Kloster ved Næstved,
og dette sidste Kloster regnede ham blandt sine Velgjørere.
Ligeledes bidrog han væsentlig til Grundlæggelsen af Franciskanerklosteret
i Roskilde (1237), hvis Kirke han senere indviede (1239).
Paa Mødet i Stensby 1238, hvor Estland blev givet tilbage af de
tyske Riddere, og paa Mødet i Vordingborg 1241, hvor Jyske Lov
kundgjordes, var N. S. tilstede; i Vordingborg har han kort efter
staaet ved Kong Valdemars Dødsleje.
Ogsaa hos Erik Plovpenning havde han i Begyndelsen en høj
Stjærne. Endnu i 1244 ses det, at Erik i en Privilegiesag rettede
sig efter sin «elskede Kanslers» Bøn. Men Aaret 1245 bragte et
Omslag. Sammen med Rigets øvrige Bisper deltog N. S. i det
bekjendte Odensemøde, der kundgjorde højtidelig Forbandelse over
enhver, der forbrød sig mod Kirkens Gods og Rettigheder. Dette
var rettet mod Kongen, hvorfor Erik i sin Harme mod N. S., der
havde «talt imod» ham, fratog ham Kanslerembedet, ja endog
beskyldte ham for sammen med Frænder og Venner at ville skille
ham ved Liv og Rige. Efter Bruddet med Kongen maa N. S.
virkelig have søgt Støtte hos sine mægtige Slægtninge; men endnu
s. A. flygtede han, først til Norge, senere til Frankrig, hvor han
dels var hos Paven i Lyon, dels i Clairvaux. Saaledes begyndte
det skæbnesvangre Fjendskab mellem Skjalm Hvides Æt og Kongedømmet.
I Forbindelse hermed staar det vistnok, at N. S.s Broder
Juris blev dræbt, efter Sigende af sine egne Folk (1246).
Imidlertid havde Kong Erik inddraget ikke alene N. S.s private Godser,
men ogsaa hans Bispestols Besiddelser, deriblandt Kjøbenhavn.
N. S. klagede til Pave Innocents IV, men af politiske Grunde tog
denne kølig paa Sagen og nøjedes med at lade en Legat foretage
en Undersøgelse. Udfaldet gik dog Kongen imod, og N. S. lyste
Interdikt over Roskilde Stift; men Kongen trodsede og beslaglagde
nu ogsaa Domprovst Jacob Erlandsens Godser, fordi denne hos
Paven havde talt sin Frændes Sag. Fra nu af optraadte Innocents
IV bestemtere mod Erik, beskikkede et Nævn til at paakjende
Sagen og satte Kongens Fjende Biskop Eskil af Slesvig (IV, 593)
i Spidsen for det, ja truede endog med Band og Interdikt.
Imidlertid døde N. S. under sit Ophold i Clairvaux (ikke som Munk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
