- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
325

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steenstrup, Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt, f. 1844, Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

«Vikingetogene imod Vest i det 9. Aarhundrede» (1878), «Danske og
norske Riger paa de britiske Øer i Danevældens Tidsalder» (1879-82)
og «Danelag» (juridisk Doktordisp., 1882); men dette Hovedværk
i vor historiske Litteratur venter endnu paa sin Fuldendelse.
Herhen hører ogsaa foruden nogle Smaaafhandlinger Folkeskriftet
«Englands Erobring ved Hertug Vilhelm af Normandiet» (1877).
Tredje Hovedgruppe omhandler Bondestandens Forhold i nyere
Tid, saaledes «Vornedskabet hos den danske Bonde», «Nogle
Undersøgelser om Fæstebondens Retsforhold i ældre Tid» (begge
i «Hist. Tidsskr.» 5. Række VI) og Folkeskriftet «Den danske Bonde
og Friheden» (1888). S.s Studier omfatte dernæst Historieskrivningens
Historie i nyeste Tid («Historieskrivningen i Danmark i
det 19. Aarh.», 1889), de gamle Folkeviser («Vore Folkeviser fra
Middelalderen», 1891) osv. I de senere Aar har Forberedelsen af
«Danmarks Riges Historie », hvor S. skildrer Oldtiden og den
ældre Middelalder, affødt en Række af Særundersøgelser, saaledes
bl. a. «Nogle Undersøgelser over Danmarks ældste Inddeling»
(«Vidensk. Selsk. Oversigt» 1896), «Nogle Bidrag til vore
Landsbyers og Bebyggelsens Historie», «Nogle Undersøgelser om Guders
Navne i de nordiske Stedsnavne» («Hist. Tidsskr.»), «Saxo
Grammaticus og den danske og svenske Oldhistorie» («Ark. f. nord. Filol.»
XIII), «Danmarks Sydgrænse og Herredømmet over Holsten ved
den historiske Tids Begyndelse 800-1100» og «Venderne og de
danske før Valdemar den stores Tid» (Universitetets Indbydelsesskrifter
1900). Hertil føje sig talrige Anmeldelser i forskjellige
Tidsskrifter og anmeldende Oversigter, især i «Revue historique».
Endnu kunne fremhæves de Betragtninger og Afhandlinger, S. har
samlet i «Fra Fortid og Nutid» (1892), og «Ethnografien, en
Oversigt til Vejledning ved historisk Læsning og Studium» (1902).

S. har sin Styrke i den afhandlende Form. Med omfattende
Viden forener han udpræget Selvstændighed i Opfattelsen, sej
Energi til at trænge gjennem vanskelige Problemer og lykkelig
Evne til at finde nye Udgangspunkter for Realstudiet af Fortiden,
snart ved Opsporing af unyttet Kildestof, snart ved nye
Synsvinkler, juridiske og sproglige Undersøgelser osv., snart ved
skarpsindige Kombinationer. Megen Vægt lægger S. paa at knytte
Fortid til Nutid og samtidig bedømme hver Tidsalder ud fra dens
egne Forudsætninger; hans Dom er i Regelen baaren af
konservativ Synsmaade, enten han f. Ex. søger at finde Lyssiderne i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free