Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steenstrup, Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt, f. 1844, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han har nemlig lagt Vægt paa al Slags Sport. For øvrigt havde
S. Arbejde i Videnskabernes Selskabs Sekretariat; samtidig nød
han det Smithske Stipendium. 1882 erhvervede han den juridiske
Doktorgrad, og s. A. blev han Professor Rostgardianus ved
Kjøbenhavns Universitet. Som Universitetslærer har S. ved Siden af
Forelæsninger (der ofte give Længdesnit af større Udviklinger) lagt
Vægt paa skriftlige og mundtlige Øvelser med de studerende, og
han har taget megen Del i Administrationen. Allerede 1886 valgtes
han til Medlem af Konsistorium, 1899-1900 var han Universitetets
Rektor, og han har haft flere akademiske Hverv; saaledes er han
siden 1897 Medlem af Komiteen for Samarbejde mellem Nordens
Universiteter, ligesom han har taget fremragende Del i de
nordiskakademiske Møder og er dansk Medredaktør af «Nord.
Universitetstidskrift». 1882 blev S. Medlem af det kongl. danske Selskab
for Fædrelandets Historie og Sprog, s. A. Medlem af Videnskabernes
Selskab, 1883 Medlem af Dansk historisk Forenings Bestyrelse
(fra 1897 Formand); desuden Medlem af talrige Kommissioner,
saaledes fra 1882 af den Arnamagnæanske Kommission og i 1898
Medlem af den af Justitsministeriet nedsatte Navnekommission (som
saadan Medforfatter til «Dansk Navneskik»), og Medlem af flere
udenlandske lærde Selskaber. Af Lunds Universitet kreeredes han
til Æresdoktor i Filosofien 1900.
S.s historiske Forfattervirksomhed er omfattende og mangeartet.
I Begyndelsen samlede den sig om de indre Forhold i den
danske Middelalder og havde til Midtpunkt «Studier over Kong
Valdemars Jordebog» (1873-74), sikkert det vægtigste Debutarbejde,
nogen dansk Historiker har ydet; det gav ikke blot en indgaaende
Undersøgelse af det mærkelige Kildeskrift, men tillige en samlet
Udsigt, rig paa oprindeligt Syn og nye Oplysninger, over Datidens
økonomiske Forhold, til Dels endog Samfundsudviklingen paa
Valdemarstiden, og dets Forfatter havde med ét Slag vundet en Plads
i Historikernes forreste Række. Indvendinger mod adskillige
Enkeltheder fremkom dog fra C. Paludan-Müller; men med Kraft tog S.
Kampen op mod den store Kritiker («Prof., Dr. C. Paludan-Müller
og Kong Valdemars Jordebog», 1874). Næste Hovedgruppe af
Skrifter omfatter Normannertogene og Normannerkulturen. Fra
Udlandets Kilder hentes der en Vrimmel af hidtil ukjendte eller
unyttede Skatte, og det indvundne Stof bearbejdes til kraftige
Helheder. Af «Normannerne» er der udkommet 4 Bind: «Indledning
i Normannertiden» (1876; forkortet fransk Bearbejdelse 1881),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
