- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
44

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skinkel, Laurids, -1533, til Egeskov, Rigsraad - Skinkel, Morten, 1628-91, Geheimeraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ove Bille, synes han dog ikke at have hørt til den ivrig katholske
Del af Raadet, men bevarede paa den anden Side et godt Forhold
til Bispen, saa han endog ved sin Død var dennes Høvedsmand
paa Silkeborg. For øvrigt synes han ikke at have spillet
nogen fremragende Rolle, om han end 1531 sammen med
Biskoppen i Odense og Peder Lykke fik det Hverv at forhjælpe
Menigmand i Fyn til Lov og Ret. Han døde 1533, før 28. Maj, efter
kort forinden at have fulgt sin eneste voxenblevne Søn til Graven,
og hans Enke, Hilleborg Pedersdatter Bille, fulgte snart efter, 1.
Sept. 1536. Deres Døtre gjenoptoge besynderlig nok deres Slægts
oprindelige Navn, Tinhuus.

Maanedsskr. Orion III, 362 ff.

Thiset.


Skinkel, Morten, 1628-91, Geheimeraad, Søn af Niels S.
(d. 1641) til Søholm i Fyn og Hilleborg Aschersleben, frekventerede
som Yngling Sorø Akademi og foretog derefter den for unge
Herremænd sædvanlige Udenlandsrejse, paa hvilken han ses at have
besøgt Frankrig (immatrikuleret i Orléans 1654), hvor han skal have
opholdt sig længe, ja endog «tjent», formodentlig i Hæren. I April
1662 blev han ansat som Kammerjunker hos Kronprins Christian,
hvem han som saadan ledsagede paa den Udenlandsrejse, som
Prinsen fra Maj s. A. til Avg. 1663 foretog over Nederlandene til
England og Frankrig og tilbage gjennem Tyskland. Sin unge
Herre var han imidlertid bleven uundværlig; med sine egne ikke
alt for ædle Tilbøjeligheder forstod han at føje Prinsen i hans.
Nytaarsdag 1666 fik han Bestalling som Prinsens Hofmarskal,
Overkammerherre og Overstaldmester. Aaret efter holdt han 26. Juni
paa Kjøbenhavns Slot Bryllup med Prinsesse Anna Sophies
Kammerfrøken Anna Cathrine Charisius (f. i Orleans o. 1647), Datter
af Peder C. (III, 439). Det var intet Under, at man spaaede S.
en glimrende Fremtid, naar Prinsen kom paa Tronen, og
Dronning Sophie Amalie kunde have Grund til at være skinsyg paa
ham for hans Indflydelse hos hendes Søn. Og man syntes at
skulle faa Ret, thi en af Christian V’s første Regeringshandlinger
var 10. Febr. 1670, Dagen efter Frederik III’s Død, at udnævne
S. til Overkammerherre og Gehejmeraad samt Medlem af Statskollegiet
og Højesteret. Hans Indflydelse mente man da ogsaa
snart at spore, og Villum Lange skriver senere, at S. «efter salig
Kongens Død for os enfoldige Jyder var i saa stor Anseelse som
Dianas himmelfaldne Billed hos de gamle Efesier». Men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free