- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
43

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skinkel, Jørgen, -1560, til Lammehave - Skinkel, Laurids, -1533, til Egeskov, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

agtede sig paa Krigstog mod Danmark. Hvis dette Rygte
overhovedet for J. S.s Vedkommende har talt sandt, maa han dog
senere have udsonet sig med Magthaverne her hjemme, thi 1543
var han bosat i Danmark, og 1552 betroedes ham det betydelige
Næsbyhoved eller Odensegaard Len, som hån havde til 1557,
hvorefter han i Steden kun fik lidt Krongods i Gudme Herred i
Forlening. Han døde allerede 25. Marts 1560, som sidste Mand af
sin Slægt, i det hans Ægteskab med Margrethe Henningsdatter
Valkendorf var barnløst. Hun havde det Uheld 1564 at mene
sig at være forgjort, og da Forhørene over de paagjældende
Troldkvinder pegede i Retning af, at hendes egen Svigerinde Fru Anne
Skinkel havde anstiftet Ulykken, kom det til Proces mellem Fru
Anne og Fru Margrethes Brødre. Det er at formode, at Brødrene
siden toge hende til sig paa Glorup, hvor hun døde 5. Jan. 1585.

Thiset.


Skinkel, Laurids, –1533, til Egeskov, Rigsraad, hørte til
en Linje af Slægten Tinhuus (med en Hjort i Vaabenet), der alt
i det 14. Aarhundrede havde antaget Navnet S. Forældrene vare
Morten S. til Rolfsted og Margrethe Friis; de efterlode ham Part i
Rolfsted, og mere Ejendom i denne Gaard tilbyttede han sig fra
sine Medarvinger. Paa lignende Maade kom han vist i Besiddelse
af Julskov, og Egeskov tilkjøbte han sig 1518. L. S. nævnes første
Gang 1486, da han var Hofsinde og laa i Borgeleje i Jylland.
1502 og 1507 var han Lensmand paa Krogen, Annæs, Gurre og
Søborg, 1508 var han Høvedsmand paa Helsingborg og fik s. A.
Ranes Gods i Bygholm Len i Pant; men alt 1509 blev han
forflyttet til Gulland, hvor han strax med væbnet Haand afviste et
lybsk Landgangsforsøg og i det hele taget erhvervede sig et godt
Eftermæle paa denne betroede Post, som han beholdt til 1517,
men mærkelig nok fik han ikke siden nogen større Forlening, kun
Øerne Lyø og Bjørnø, og saa beholdt han Ranes Gods og endelig
Kirkendrup og Fremmelev i Fyn, som han alt 1502 havde faaet
Bevilling at indløse fra sin Moder og sin Stififader, Niels
Mogensen. Derimod gjorde han 1518 Tjeneste som Skibshøvedsmand.
1523 nævnes han blandt de fynske Adelsmænd, som paa ny maatte
sværge Christian II Troskab paa Kongens Gjennemrejse gjennem
Fyn; men denne Ed har næppe afholdt ham fra strax ved første
Lejlighed at slutte sig til Frederik I, der belønnede ham ved at
give ham Sæde i Rigsraadet. Skjønt han var besvogret med Bisp

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free