Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skeel, Christen (Jørgensen), 1623-88, Gehejmeraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fætter af samme Navn Tilsynet med sine efter Forældrene arvede
Godser Sostrup, Skjærvad, Gammel Estrup, Ulstrup og Ørbækgaard
og selv 1641 med Professor Frederik Andersen som Hovmester
begav sig paa en Udenlandsrejse, der kom til at strække sig over 9
Aar. Gjennem Nederlandene, hvor Opholdet varede 2 Aar, gik
Vejen til Frankrig – i Orleans immatrikuleredes S. i Febr. 1644 –
og Italien; imidlertid døde Hovmesteren, og S. fortsatte Rejsen til
Sicilien og Malta, hvorfra han med Malteserridderne gjorde et 6
Ugers Søtog. 1649 tiltraadte han Hjemrejsen gjennem Italien,
Tyskland, Frankrig, England og Nederlandene og ankom til Hjemmet
i Foraaret 1650. Snart efter forlovede han sig, og 29. Avg.
1652 holdt han Bryllup med Birgitte Rosenkrantz (f. 25. Marts 1633
d. 21. Maj 1677), Datter af Palle R. (XIV, 292). Med sin Hustru
fik S. Part i Krænkerup, Rosenlund og Nørregaard paa Laaland
samt Kjærstrup, hvilken Gaard han 1665 mageskiftede med Tølløse.
1657 kjøbte han Ravnholt. Naar hertil føjes, at han forøgede sit
Jordegods ved Kjøb af adskillige Kirker m. m., og at han ejede Gaarde
i Kjøbenhavn og Viborg, maa man med hans Samtid vel give ham
Tilnavnet «den rige».
I det offentlige Liv optræder han først, da Svenskekrigens
Fare krævede alles Virksomhed. 1658 rejste han i Kongens Ærende
til Brandenborg for at søge Hjælp hos Kurfyrsten, og s. A. blev
han Krigskommissær. Paa Rigsdagen 1660 var han blandt Adelens
deputerede, og enkelte andre Hverv havde han i de følgende Aar;
men formodentlig har han hørt til den Kreds af den gamle Adel,
som ikke vandt Frederik III’s Tillid, thi først efter denne Konges
Død kaldedes han til vigtige Embeder i Statstjenesten, i det han i
Nov. 1670 udnævntes til Gehejmeraad og Assessor i Statskollegiet,
i hvilket han sad til 1676, uagtet han 1671 var bleven Stiftamtmand
over Viborg Stift samt Amtmand over Hald og Skivehus Amter;
ligeledes beholdt han sit Sæde i Højesteret, hvortil han formentlig
ogsaa var kaldet 1670. Havde han før levet i Skyggen, fik han
nu Oprejsning, og ved Danebrogsordenens første Uddeling 1671
var han blandt de nye Ridderes Tal. Derimod havde han, som
andre af den gamle Adel, ikke Lyst til Greveværdigheden, som
sagdes at være ham tilbudt. Et yderligere Bevis paa Kongens
Tillid fik han, da han 1676 beskikkedes til Dommer i den til
Undersøgelse af Griffenfelds Forhold nedsatte Kommission; og han
svigtede ikke denne Tillid, i det han, trods den stærke Stemning
mod den faldne Stormand, var den eneste af de 11 Dommere, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
