Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skeel, Christen (Albertsen), 1603-59, til Fussingø, Rigsraad - Skeel, Christen (Jørgensen), 1623-88, Gehejmeraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tidligere havde han maaske i højere Grad end nogen anden lidt
ved Rigsraadets Tilsidesættelse og Afmagt, ved Kongens fremmede
Raadgivere, de forskjellige Krænkelser af den gjældende Forfatning
og af Adelens Privilegier, ved det, som han kaldte det meget ny,
som begynder i Danmark og Norge. Og under Belejringen følte
han, hvorledes alt dette udviklede sig. 6. Nov. 1658 var det sidste
Gang, at han deltog i et Rigsraadsmøde; han var syg og maatte
holde sig inde. Men 24. Nov. samlede han sig til en Skrivelse
til sine Embedsbrødre, hvori han i varmtfølte Ord skildrede den
ulykkelige indre Tilstand og den Forsmædelse, som det var for
Raadet at blive tilsidesat af de fremmede; han opfordrede dem til
et sidste kraftigt Indlæg til Kongen derimod. Opfordringen blev
ikke fulgt. Da bestemte han sig til at fri sin Samvittighed. I
Febr. 1659 dikterede han sin lille Søn Mogens en Skrivelse til
Kongen, hvori han anmodede denne om Afsked fra sin Rigsraadsstilling,
men tillige sagde ham drøje Ord om hans Foragt for
Raadet og den danske Nation og Tillid til de fremmede, der krænkede
Loven og vilde blive Kongen og alle Undersaatter til Ødelæggelse.
Om Skrivelsen er kommet Kongen i Hænde, vides ikke. Men
hans Sygdom tog Overhaand, og 30. Marts 1659 døde han. Ved
hans Bisættelse i Helligaandskirken holdtes den meget rosende
Tale af Biskoppen Hans Svane. Hans Hustru var allerede død
7. Okt. 1653.
C. S. hørte til Landets mest velstaaende Adelsmænd og ejede
en betydelig Mængde Godser, især Fussingø og Holbækgaard, som
han havde arvet efter sin Fader, samt Odden, som han havde
faaet ved sit andet Ægteskab, alle i Jylland, end videre Gjelskov
paa Fyn og Vallø, som han havde faaet dels ved sit første
Ægteskab, dels ved Kjøb, og Gammel Kjøgegaard, som han havde
tilkjøbt sig, paa Sjælland. Han havde megen Interesse for sine
Godsers Drift og udvidede dem ved Tilkjøb. Foruden andre
Legater stiftede han det Skeelske Stipendium for studerende ved
Universitetet.
Bricka og Gjellerup, Den danske Adel I, 295 ff.
Danske Mag. 3. R. IV.
V. S. Skeel, Fam. Skeel S. 185 ff.; Suppl. S. 53 ff.
Carlsen, Efterr. om Gammelkjøgegaard I, 158 ff.
Suhms Nye Saml. I, 299 ff.
J. A. Fridericia.
Skeel, Christen (Jørgensen), 1623-88, Gehejmeraad, Søn af
ndfr. anførte Jørgen S. (d. 1631), født paa Sostrup 23. Jan. 1623,
blev undervist dels hos Professor Svend Pedersen i Odense, dels i
Hjemmet til sin Moders Død 1640, hvorefter han overdrog sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
