Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schøller, Caspar, 1644-1719, Gehejmeraad - Schøller, Caspar, -1716, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efter sin Fader havde S. arvet en ret anselig Formue, som
han efterhaanden anbragte i Jordegods; saaledes kjøbte han 1680
Hovedgaardene Lellinge og Spanager og 1689 Taagerød, til hvilke
Gaarde han lidt efter lidt samlede et betydeligt Bøndergods, dels
ved heldige Mageskifter og Kjøb, dels ved direkte Gaver fra
Kongen eller som Betaling for resterende Gage. Han kom derved ialt
i Besiddelse af et samlet Godskomplex paa over 1400 Tdr.
Hartkorn og 13 Kirker; desforuden ejede han et betydeligt Strøgods
baade paa Sjælland og i Jylland, som han kjøbte og samlede til
større Komplexer for atter at sælge eller mageskifte det til Kronen,
der da indrettede Rytterdistrikterne. S., der 1690 var fratraadt
som Kammersekretær og 1699 udtraadt af Kancellikollegiet,
udnævntes 1704 til Gehejmeraad og 1705 til Justitiarius i Højesteret;
han døde i Kjøbenhavn 29. Dec. 1719. 18. Dec. 1672 havde han
ægtet Johanne Thune (f. i Kjøbenhavn 1. Avg. 1652, d. 6. Febr.
1736), Datter af Raadmand Morten Mikkelsen T. Aaret efter
Mandens Død solgte hun alle hans Ejendomme.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. V, 229.
A. Petersen, Vallø og Omegn S. 266 f.
Secher og Støchel, Forarbejderne t. Kr. V’s danske Lov II, 560 f.
A. D. Jørgensen, De danske Rigsarkivers Hist. S. 47. 159.
C. E. A. Schøller.
Schøller, Caspar, –1716, Officer, var Søn af Vicelagmand
i Throndhjem Christopher Casparsen S. til Gjølmø og Maren
Andersdatter. S. blev 1689 Underkonduktør i den danske Fortifikationsetat,
1692 først Fændrik og siden Sekondlieutenant ved sjællandske
Regiment, ved hvilket han nu deltog i nogle Felttog i Flandern,
var saaledes med i Slaget ved Neerwinden 1693 og blev efter dette
Premierlieutenant. I 1695 avancerede han til Kapitajn reformé,
kom 1699 til Norge som Kapitajn og Kompagnichef i smaalenske
nationale Infanteriregiment og ansattes samtidig ved Fortifikationen
i Norge, ved hvilken han 1703 blev Overkonduktør. 1707 erholdt
han Majors og 1709 Oberstlieutenants Karakter, blev sidstnævnte
Aar tillige Generalkvartermester, hvorefter han 1710 forlod
smaalenske Regiment, i det han blev «Inspektør over alle
Fortifikationer i Norge». Før Carl XII’s Indfald i Norge 1716 rejste S.
som Generalkvartermester langs Grænsen for at efterse og regulere
Grænseposteringerne og Tjenesten ved disse. I April begav S. sig
til Skedsmo, hvor han trak Forstærkninger sammen til den ved
Nitelven staaende Postering, og da Carl XII 29. og 30. April
forlod Christiania, førte S. de samlede 1000-1200 Landdragoner og
Bønder fra Nitsund syd over til Enebak for, om muligt, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
